Et historisk perspektiv - Forsamlingshuse gennem 125 år

De første forsamlingshuse

Enhver forening med respekt for sig selv skulle for 125 år siden have et hus! Arbejderne byggede forsamlingsbygninger, industriforeningerne byggede ”Industrien”, borger- og håndværkerforeningerne byggede ”Værket”, logerne – frimurerne, Odd Fellow, afholdslogerne – byggede logebygninger, missionsfolkene byggede missionshuse - og folk med baggrund i afholdsbevægelsen, højskolen og/eller i skytte- og gymnastikforeningerne byggede forsamlingshuse.

Onde tunger kaldte forsamlingshusene – eller samlingshusene, som de nogle steder blev døbt – for ”grundtvigianske forbedringshuse”, for husene blev opført bl.a. til foredrag og anden form for ”oplysning”, som grundtvigianerne kaldte det. Og til idræt – et andet slogan var ”en sund sjæl i et sundt legeme.” Der skulle være noget for både sjæl og legeme i forsamlingshusene!

Forsamlingshusene på Skiveegnen

Inspirationen til forsamlingshusene på Skiveegnen kom fra Mors, hvor der i 1876 blev opført et otte-kantet forsamlingshus i tilknytning til Galtrup Højskole. Der var tæt forbindelse mellem grundtvigianerne på Mors og i Vestsalling, så det var meget naturligt, at Sallingboerne skelede til Mors, da man gik i gang med at bygge forsamlingshus i Vestsalling.

I 1879 opførtes egnens første forsamlingshus i Ramsing. I 1881 fik Nørre Salling sit forsamlingshus i Jebjerg på pastor Niels Kr. Gluds initiativ og i 1883 opførtes et forsamlingshus for Nord- og Midtfjends i Ørum. I 1884 fik Vestfjends forsamlingshus i Fly, og i 1889 blev  Forsamlingshuset i Kvols opført. Bortset fra forsamlingshuset i Jebjerg var de alle sammen ottekantede som forbilledet i Galtrup.

Forsamlingshusene blev bygget på de steder, hvor grundtvigianismen og skyttebevægelsen havde slået rødder i 1860’erne og 1870’erne. Det var store forsamlingshuse, tænkt som samlingssted for en hel egn.

Det økonomiske grundlag for husene var aktier, tegnet blandt områdets beboere.

Husene var meget spartanske: Om forsamlingshuset i Ramsing fortælles, at det anvendte mur- og tømmerværk var meget klejnt, og taget var tækket med tagpap, der ikke altid kunne holde vandet ude. Indvendig havde man også sparet, hvor man kunne: ”Sæderne var smalle bænke eller skamler uden rygstød. På væggen mod vest, hvor en mindre dør dannede  reserveudgang, var der over denne anbragt et par Dannebrogsflag og det danske våbenskjold. Denne dekoration dannede baggrund for talerstolen. Ellers bestod udsmykningen i tre vandrette farvestreger, som, i skulderhøjde omtrent, var trukne salen rundt, buende op over de rundbuede vinduer. Stregerne var i rødt, gult og blåt, sammen med væggens hvidt skulle de vel symbolisere det skandinaviske sprog- og åndsfællesskab”.

Forsamlingshuset i Ramsing var tegnet af læreren i Hem, og præsten i Håsum-Ramsing var formand for bestyrelsen. Præster og lærere spillede i det hele taget en stor rolle i ledelsen af forsamlingshusene.

Betydning for det folkelige liv

Trods de meget beskedne forhold fik forsamlingshusene kolossal betydning for det folkelige liv i sognene. Derfor kaldte en modstander af grundtvigianismen da også forsamlingshuset i Ramsing for ”disse hersens grundtvigianeres forbedringshus”.

Det var ikke helt forkert: Forsamlingshusene slog nemlig bondeungdommens traditionelle fritidsliv i stykker. Hidtil havde de unge, der gerne ville more sig lidt på deres fridage, været henvist til at tilbringe dem på kro eller til ”liegstow” på gårdene, men nu kunne de i stedet komme til foredrag eller gymnastik i forsamlingshuset. Og ”liegstow”en blev afløst af skytte- og gymnastikballer under behørigt opsyn af skytte- og gymnastikforeningens bestyrelse.

Sognets hus

De første forsamlingshuse var som nævnt tænkt som samlingssted for en hel egn, men i omkring år 1900 startede et storstilet byggeri af forsamlingshuse rundt i sognene på egnen. Næsten alle sogne fik et Forsamlingshus i disse år, ja, nogle steder kunne man ikke nøjes med et! I nogle sogne var der konkurrence mellem landsbyerne i sognet, så når man fik et forsamlingshus i den ene landsby, måtte de andre også have et.

Rekorden besiddes af Ørslevkloster sogn, hvor der omkring 1910 blev opført ikke mindre end fire forsamlingshuse, et for hver at sognets fire landsbyer.

Det storstilede forsamlingshusbyggeri skyldes ikke mindst, at kommunerne nu var blevet interesseret i forsamlingshusene. I de små landsbyskoler skulle der undervises i gymnastik, men det var dyrt at bygge gymnastiksal ved skolerne. Der var nemlig brug for mange. I de store sognekommuner skulle der måske bygges 5-6 gymnastiksale! Det var man ikke meget for i sognerådene, der nok vidste, hvad det kostede at bygge, men så fandt man på en god løsning.

Man lejede sig ind med gymnastikundervisningen i forsamlingshusene. Det var en fordel for alle parter. Forsamlingshusene blev bygget af en andelsforening eller et aktieselskab, så kommunen slap for selv at bygge. Omvendt betød den faste lejeindtægt fra kommunen, at det blev økonomisk muligt for foreningen/AS’et at betale lånene til byggeriet af forsamlingshuset. Og endelig kunne gymnastikforeningen som regel få lov til at benytte kommunens gymnastikredskaber til træning og opvisning. I alt dette finder man forklaringen på, hvorfor forsamlingshuset mange steder er bygget lige ved siden af den gamle landsbyskole!

Foredrag, gymnastik og baller

I forsamlingshusenes første årtier blev de først og fremmest benyttet til foredrag og gymnastik, men efterhånden kom fik det festlige også lov til at komme med. Først i form af baller.

Normalt blev der holdt bal efter gymnastikopvisningen om foråret (gymnastikbal) og efter skyttestævner (skyttebal), og da fodbolden blev almindelig på landet omkring 1905 var der også bal efter fodboldkampene (fodboldbal). Hertil kom, at foreningerne også begyndte at arrangere dilettant – her var der naturligvis også bal bagefter. Det samme gjaldt høstfesterne, der også blev almindelige efter århundredskiftet.

Ballerne var omstridte i kredsen bag forsamlingshusene.

Afholdsbevægelsen stod stærkt på egnen, og flere forsamlingshuse havde deres udspring i en afholdsforening. I disse forsamlingshuse var alkoholen naturligvis bandlyst, men også i mange andre forsamlingshuse var der forbud mod alkohol.

Men så gemte karlene jo bare flaskerne i en busk udenfor forsamlingshuset!

I mellemkrigsårene blev afholdsforeningerne ramt af stærk tilbagegang, og samtidig kom ikke bare alkoholen, men også de private familiefester indenfor i forsamlingshusene. Det blev efterhånden forsamlingshusenes væsentligste funktion at fungere som fest-hus, mens det oprindelige, de oplysende foredrag m.m. blev færre og færre, for til sidst omtrent at forsvinde.

I 1950'erne

I 1950’erne – da Danmark var ved at komme sig ovenpå Anden Verdenskrig – blev alle egnens forsamlingshuse renoveret, ombygget eller ligefrem nybygget.

Det første ”nye” forsamlingshus blev bygget allerede i 1935, hvor egnens ældste forsamlingshus, det ottekantede i Ramsing, blev revet ned og erstattet af et nyt. I midten af 1950’erne  blev flere gamle forsamlingshuse revet ned, f.eks. Lund-Vinde og Hem, mens andre blev udvidet og ombygget til ukendelighed. Et enkelt sted overskred man endda sognegrænsen og byggede et fælles forsamlingshus, der dækkede dele af Højslev og Kobberup sogne: Nr. Søby Forsamlingshus.

Tiden stillede andre krav til plads, til køkken – kogekonen var en vigtig person i forsamlingshuset! – til toiletter, til scene m.m.

På dette tidspunkt flyttede skolegymnastikken fra forsamlingshusene til de opførte centralskole, og samtidig forsvandt mange af de små foreninger, der havde benyttet forsamlingshusene. Enten blev de nedlagt som f.eks. foredragsforeningerne eller også blev de sammenlagt, som f.eks. ungdoms- og idrætsforeningerne – hvis de da ikke ligefrem ligeså stille ophørte.

Og de foreninger, der oplevede det store opbrud på landet i 1950’erne og 1960’erne – de flyttede som regel ind i de nye idrætshaller, der skød op overalt fra midten af 1960’erne, næsten på samme måde som forsamlingshusene en menneskealder tidligere!

De seneste årtier

I de seneste årtier har forsamlingshusene først og fremmest fungeret som fest-huse. Her holdes året fester – juletræ, nytårsfest, fastelavn, høstfest m.m. – og her holdes livets fester – fra barnedåb til begravelser – men forsamlingshusene fungerer stadigvæk også som sognets hus, som et mødested, hvor der holdes foredrag, dilettant,modeshow, bankospil m.m.

Publiceret 03-01-2014