Bor du i landdistriktet på Skiveegnen, og vil du gerne kende til- eller deltage i udvikling af dit lokalområde, så find inspiration i nedenstående lister over nogle af de udviklingsprojekter og initiativer, som Skive Kommune har støttet med midler fra Landsbypuljen.

Du er også velkommen til at kontakte Erhverv og Udvikling, hvis du har spørgsmål om projektudvikling, udviklingsmuligheder og ideer for dit lokalområde eller hvis du gerne vil vide mere om, hvordan Skive Kommune arbejde med landdistriktsudvikling og om Landsbypuljen.

Ansøgningerne til Landsbypuljen skal indsendes via Skive Kommunes Puljecenter.

Inspirationslisterne er delt op i forskellige kategorier og indeholde følgende:

  • Byudvikling
    Her er der tænkt på tilskud til etablering af områdefornyelse- og byudviklingsprojekter, samt etablering af udearealer og områdeforskønnelse mfl.

  • Fritidsfaciliteter
    Her er der tænkt på tilskud til haller, klubhuse, legepladser, medborgerhuse, minigolfbane, multibaner, orangeri, petanquebane, toiletter, træningspavilloner, aktivitetsparker og flydepontoner mfl.
     
  • Grønne område og naturpladser
    Her er der tænkt på tilskud til fællesarealer, hestefenne, hundeskove, madpakkehuse, parkanlæg, shelter, multtoilet og stier mfl. 

  • Havne
    Her er der tænkt på tilskud til jollebroer, jollehavne, lystbådehavne og ophalerpladser m.fl. 

  • Information og formidling
    Her er der tænkt på tilskud til skiltning, brochurer samt øvrige formidlings- og informationsmateriale mfl.

  • Kulturelle opgaver
    Her er der tænkt på tilskud til arrangement, kunst, kunsthåndværk, bøger, film, kulturhusbåd, mobilscene mfl. 

  • Turisme
    Her er der tænkt på tilskud til turismeaktiviteter og oplevelsesøkonomi mfl. 

  • Udviklingsplaner/samarbejdsprojekter
    Her er der tænkt på tilskud til udarbejdelse af udviklingsplaner for bl.a. byudvikling og områdeforskønnelse, skitseforslag samt lokal borgerinddragelsesprocesser mfl.

Se den samlede inspirationsliste her i Excel-form: Projektdatabase i et excel-ark.

Vil du gerne vide mere om de enkelte projekter i inspirationslisten, bedes du kontakt den pågældende ansøger/projektejer som er nævnt.

Publiceret 05-10-2016