Landskab

Da isen i slutningen af sidste istid begyndte at smelte bort, blev der efterladt store isblokke i området, hvor Hjelm Hede og Flyndersø ligger i dag. Blokkene varierede i størrelse fra 30 meter til flere hundrede meter i tværsnit. Smeltevandsfloder aflejrede en stor sandslette, som dækkede isblokkene. Da isblokkene efterhånden smeltede, blev der skabt store fordybninger i sletten. De dybeste blev efterhånden fyldte med vand. 

Hjelm Hede er rester af smeltevandssletten og Flyndersø er dannet i hullerne efter en række isklumper, der har ligget som perler på en snor. Nogle af de mindre huller, som dem på heden, blev ved med at være tørre, medens der i de lavere liggende og mere fugtige blev dannet moser. Efter istiden blev landskabet dækket af skov, der efterhånden blev fældet og brændt af for at give plads til marker og græsning. 

Den sandede jord på smeltevandssletterne kunne ikke tåle den voldsomme udnyttelse og efterhånden bredte heden sig ind over det tidligere landbrugslandskab. Det skete også mange andre steder i landet, og engang var næsten 40 % af Jylland dækket af hede.

Området omkring Hjelm Hede og Flyndersø lå som store heder, indtil man i midten af 1800-tallet begyndte at genopdyrke heden. I den forbindelse blev der også plantet store plantager. Plantagen, der tegner horisonten vest for Flyndersø, og plantagerne omkring Hjelm Hede er plantede som et led i denne hedeopdyrkning. På heden kan man dog stadig opleve præget af ødemark.

Natur

På søen findes et rigt fugleliv, trækfugle og ynglefugle. Både forår og efterår er der store flokke af ænder og stor skallesluger. Om foråret kan man iagttage den toppede lappedykkers charmerende parringsspil. Ved Snævringen er der gode chancer for at se isfugl, og i perioder holder der fiskeørn til i området.

På heden findes de fleste typiske hedeplanter som hedelyng, revling, tyttebær og melbærris. Og på nordvendte skråninger og i krattene findes spredte forekomster af blåbær. Dødishullerne på heden virker som kuldelommer og man kan se et tydeligt skift i plantelivet i hullernes sider. I de fugtige lavninger syd for Snævringen og i den nordlige del af heden vokser der porse.

Egekrattet er et fint eksempel på, hvordan naturlig skov udvikler sig. Krattet er i øvrigt ikke så uigennemtrængeligt, som navnet kunne antyde.

Kultur

Skive Kommunes landskabsudstilling ved søens nordende ligger i en tidligere vandmølle. Driften ophørte, da man forsøgte at tørlægge Flyndersø. Det gjorde man for at vinde nyt landbrugsland omkring 1870. Søens afløb blev flyttet, der blev gravet kanaler langs søens bredder og bygget en dæmning tværs over søen syd for Snævringen.

Flere store væld i søens bund skabte store problemer, og dæmningen brød sammen flere gange. Ved det sidste dæmningsbrud forsvandt et tipvognstog, og projektet blev opgivet. Man tog fat på at tilplante omgivelserne i stedet for. I dag er der ingen spor efter dæmningen, men kanalerne kan stadig ses langs søens bredder.

Store dele af Hjelm Hede blev fredet allerede i 1934 - resten af Flyndersø-området i 1967.

Landskabsudstilling fortæller mere om området og dets historie. Bl.a. om rakkerne, der især i 17-1800 tallet vandrede rundt her på heden og levede af tiggeri og forefaldende arbejde.

Adgang

Alle har adgang til fods ad eksisterende veje og stier. Flere afmærkede ruter - de fleste med flotte udsigter.

På P-pladserne øst for søen er der opsat informationstavler, der viser vandreruterne.

Kommunens udstilling i Flyndersø Mølle er åben fra påske til og med efterårsferien. Der er borde og bænke ved P-pladsen. Vest for søen ligger Frilandsmuseet Hjerl Hede, der illustrerer fortidens liv på landet.

Der er adgang fra Holstebrovej (rute 34), ca 7 km syd for Skive. 

Foldere

Klik for at se foldere med vandreruter ved Flyndersø:

Sejlads

Du kan læse om reglerne for sejlads, hvis du følger linket i linkboksen herunder.

Link

Læs om sejlads i Skive Å - systemet, som Flyndersø er en del af...

Klik her

 

Publiceret 22-11-2016