Skive Kommune ejer en ca. 7.000 m2 smuk naturgrund på Fur. Grunden ligger lige ud mod kysten på den sydøstlige del af Fur. Halvdelen af grunden er bevokset med krat, mens resten er græs, som klippes 1-2 gange årligt.

Lejrpladsen udlejes til skoler, spejder- eller idrætsforeninger.

Der er toilet og adgang til vand på pladsen. Rengøring og toiletpapir, skal afholdes af lejer, ligesom affald skal bortskaffes af lejer.

Skader på pladsen og toiletbygningen erstattes eller udbedres af lejer, ligesom evt. udgifter som påføres Skive Kommune ved manglende renhold, pålægges lejer.

Lejen er fastsat til 2.500 kr. pr. uge og 1.500 kr. pr. weekend fra fredag til søndag, uanset antal personer. Lejen opkræves ved ankomst, hvorefter der udleveres en kvittering.

Leje af pladsen kan foretages hos Berit Holmboe, Ulstedvej 70, Fur på telefon 9759 3182.  

Kort med lejrplads på Fur

Her kan du se kort med placering af lejrpladsen på Fur

Kort med lejrplads på Fur

Publiceret 03-01-2014