Folk i Rødding gik og var lidt utilfredse med, at de æbletræer, de købte på planteskolerne, ikke kunne gro på egnen. Byen satte sig for at finde nogle æblesorter, som var hårdføre nok til det vestjyske klima. Det blev startskuddet til det kæmpe fælles æbleprojektet, der handler om at plante 10.000 æbletræer. Senere har interessen bredt sig til også at omfatte nødder, spisekastanjer og blommer. 

Fællesskabet blomstrer For mens der bliver podet, plantet og plejet frugttræer på livet løs, blomstrer fællesskabet i byen. - Folk mødes om det, og man kommer til at snakke med nogle mennesker, man ellers aldrig ville have snakket med. Så det er en rigtig god indgangsvinkel til at komme til at snakke med nogle andre grupper.

Gammel tradition Der har fra gammel tid været tradition for æbledyrkning i Rødding og ved den nærliggende Spøttrup Borg. Landets bedst kendte æbleforsker, professor ved Landbohøjskolen Anton Pedersen, som var førende inden for området var født og opvokset i området. I 1930'erne og 1040'erne havde æblet en storhedstid i byen, hvor man etablerede "æbleparceller" i forbindelse med, at staten overtog Spøttrup Borg. Haverne er nu blevet genoprettet og er ved at blive tilplantet igen.

Populære mostedage og Æblefestival Æbleprojektet er efterhånden blevet kendt. Især de årlige 'mostedage' samt Rødding Æblefestival trækker mange folk til - både turister og lokale, som bl.a. kommer for at få mostet æbler af egen avl. For første gang strækker Rødding Æblefestival sig i 2015 over en hel uge fra lørdag den 10. oktober til og med lørdag den 17. oktober.

Rødding Æblefestival

Læs mere her

Rødding Æblefestival


Æbler for fremtiden
- Æblerne og de øvrige frugter kan i sidste ende få en afgørende betydning for hele landsbyens fremtidige liv og for eksempel betyde, at byen kan beholde slagteren og Brugsen. På sigt kan det måske være det, der gør udslaget for, at turisterne siger, "Vi vil også lige til Rødding en tur - det er dem med alle frugttræerne.

Reorganisering af foreningen ”Rødding – Æblets by i Salling”. Efter i mange år at have været et kommunalt ejet strategisk udviklingsprojekt, er tiden moden til, at foreningen ”Rødding – Æblets by i Salling” reorganiserer sig og står på egne ben.

Mandag den 14. september 2015 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i foreningen. På generalforsamlingen blev der valgt tre bestyrelsesmedlemmer for en kort periode, i første omgang frem til ordinær generalforsamling i november 2015. De tre personer er:

Bo Stampe
Finn D. Andersen
Søren Høgh

Bestyrelsens opgave bliver primært at være i dialog med Skive Kommune omkring en formel overdragelse af projektet og dets aktiver.

 

 

 

 

 

Publiceret 12-02-2014