Før du køber et el-køretøj
Tænk over dine behov og hvad du forventer, før du handler:

  • hvor langt skal du køre på dit el-køretøj?
  • hvor hurtigt skal det kunne køre?
  • hvor skal dit el-køretøj (primært) køre?
  • hvor har du plads til at opbevare dit el-køretøj? Vær opmærksom på, at det skal kunne være tilsluttet en stikkontakt, for at lade op

 

Hvilken forhandler?
Vi anbefaler, at du undersøger markedet for el-køretøjer grundigt inden du handler:

  • vær opmærksom på dit bevillingsbrev og hvilke krav dit el-køretøj skal kunne opfylde
  • vælg en anerkendt forhandler, der har flere modeller at vælge imellem
  • vælg en leverandører, der kommer hjem til dig, for en gratis og uforpligtende afprøvning af el-køretøjet før du køber
  • overvej dine behov inden konsulenten kommer; hvor langt skal du køre på dit el-køretøj? hvor hurtigt skal det kunne køre? Hvor skal dit el-køretøj (primært) køre?
  • undersøg serviceniveauet hos den forhandler, du er i kontakt med; hvor lang tid tager en reparation? Hvor hurtigt rykker forhandleren ud til et driftsstop? Hvad skal du betale for?
  • der kan være store forskelle fra forhandler til forhandler

 

Andre udgifter end selve el-køretøjet
Udover selve købet af et el-køretøj skal du forvente nogle udgifter i forbindelse med drift, reparation og vedligeholdelse af det. I den forbindelse skal du være opmærksom på følgende:

  • Skive kommune giver ikke tilskud til de driftsudgifter, der følger med brug af el-køretøjet, f.eks. til nyt batteri og skift af dæk
  • du skal selv betale for service og evt. reparationer af el-køretøjet
  • Skive kommune forventer, at du bruger den forhandler hvor du har købt el-køretøjet, til service og reparation
  • vær opmærksom på, at der er 2 års garanti på nye el-køretøjer
  • vær opmærksom på, at du er forpligtet til køre et el-køretøj som opfylder de krav der står i din bevilling 

"El-køretøjet er omfattet af din almindelige indboforsikring. Du skal dog huske at melde det til dit forsikringsselskab, når du køber et el-køretøj."

 

Vedligeholdelse af el-køretøj
Du skal selv vedligeholde dit el-køretøj. For at du får størst mulig glæde af dit el-køretøj, har vi her samlet en række gode råd om vedligeholdelse af el-køretøj:

  • hold altid dit el-køretøj rent og tørt
  • rengør el-køretøjet med en fugtig klud
  • brug aldrig rindende vand på el-køretøjet
  • tjek dæktrykket jævnligt
  • når du oplader el-køretøjet så følg altid leverandørens anvisninger. Det sikrer en lang levetid på batterierne

 

 

Publiceret 10-03-2014