Kvik Service - hurtig service
I Kvik Service kan du ansøge om standardhjælpemidler, som f.eks. en rollator, kørestol, toiletstol, badebænk, lift, albuestok mv. Der er ingen tidsbestilling, så du skal bare møde op!
Vi har typisk denne type hjælpemidler på lager, så du kan oftest få det med hjem samme dag.   

 

Reparation og indstilling af hjælpemidler
Vi tilbyder også servicering af hjælpemidler, som du allerede har lånt at Skive Kommune på Kvik Service: 

  • reparation af hjælpemidler
  • eftersyn af hjælpemidler
  • indstilling og rådgivning om brug af hjælpemidler
  • du kan også aflevere hjælpemidler, som du ikke længere har brug for
  • vi kan henvise dig til forhandlere af hjælpemidler

Ovenstående tilbud om reparation, indstilling og eftersyn gælder for både standardhjælpemidler og forbrugsgoder (primært el-køretøjer). 

Kvik Service er for alle
For at bruge kvik service skal du opfylde de samme krav, som hvis du ansøger om en hjælpemiddel på almindelig vis. Det vil sige, at du skal have en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne:   

  • at lidelsen skal være varig betyder, at der ikke må være flere muligheder for behandling, forbedring eller genoptræning. Det må altså ikke være en midlertidig tilstand som f.eks. et brækket ben
  • En nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne betyder, at din mulighed for forskellige fysiske eller psykiske aktiviteter er nedsat
  • en nedsat fysisk funktionsevne kan som eksempel være nedsat styrke i en arm eller et ben
  • en nedsat psykisk funktionsevne kan eksempelvis være forskellige psykiske lidelser, som angst eller depression

 
Hjælpemidlet skal afhjælpe eventuelle følger du har af din varige nedsatte funktionsevne:   

  • hjælpemidlet skal lette din daglige tilværelse i væsentlig grad
  • hjælpemidlet er nødvendigt for, at du kan passe dit arbejde/din uddannelse

 
Hvad skal du medbringe til Kvik Service?
Når du kommer til Kvik Service må du meget gerne medbringe dokumentation for din varige lidelse, hvis du har det. Alternativt kan det blive nødvendigt for os at indhente yderligere oplysninger. Det kan betyde, at du først kan hente hjælpemidlet senere.


Hvis du får bevilget et hjælpemiddel på Kvik Service vil vi altid bestræbe os på, at du får hjælpemidlet med hjem med det samme. Det kan dog ske, at vi skal bestille reservedele eller andet, der gør at du bliver nødt til at hente hjælpemidlet en anden dag.

 

Kvik service har åbent hver torsdag fra kl. 12.30 - 15.30

Der er ingen tidsbestilling - bare mød op hos Hjælpemiddelservice, Kompagnigade 26, 7800 Skive

Publiceret 17-06-2016