Der kan være forskel på din efterløn

alt efter om du er født:

  • før eller efter 1956.
  • før eller efter 30. juni 1959

 

Borger.dk

Forskellene kan du se på borger.dk under pension og efterløn

link til borger.dk

 

 

Efterlønnens størrelse

Din efterløns størrelse afhænger af efterlønstidspunktet samt dine pensioner og andre indtægter

Hvor meget kan jeg få i efterløn?

Hvor meget kan jeg få i efterløn?

Størrelsen af din efterløn afhænger bl.a. af, hvornår du går på efterløn, dine pensionsforhold, om du arbejder, og hvor meget du arbejder. Du kan højst få efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, du ville være berettiget til, hvis du i stedet var ledig. Du kan få op til 18.403. pr. måned (2017) og 18.633 kr. (2018), hvis du er fuldtidsforsikret, og 12.269 kr. pr. måned (2017) og 12.422 kr. (2018), hvis du er deltidsforsikret.

Er du født før 1. juli 1959, kan du dog højst få 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis du vælger at gå på efterløn, inden du opfylder den såkaldte udskydelsesregel. Det svarer til højst 16.747 kr. (2017) og 16.956 kr. (2018) om måneden, hvis du er fuldtidsforsikret, og 11.165 kr. (2017) og 11.304 kr. (2018), hvis du er deltidsforsikret.

Er du tilmeldt efterløn via fortrydelsesordningen, vil din efterløn blive sat ned med to pct. af højeste dagpengesats for hvert hele år og måned, du mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til den almindelige tilmelding. Det svarer til, at du får nedsat din efterløn med 368,06 kr. (2017) og 372,66 kr. (2018) pr. måned for hvert hele års manglende bidragsbetaling og 30,67 kr. (2017) og 31,06 kr. (2018) pr. måned for hver manglende måneds bidragsbetaling.

For at få efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede skal du have været fuldtidsforsikret i mindst ti år inden for de seneste 15 år. Heraf skal mindst 52 uger være placeret lige før overgangen til efterløn. Du får efterløn efter den samme sats i al den tid, du er på efterløn.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønnens størrelse.

Beregn efterløn

Klik på "Start" ovenfor for at få en vejledende beregning af, hvor meget du vil kunne få i efterløn.

Sådan bliver din efterløn udbetalt

Sådan bliver din efterløn udbetalt

Efterlønnen udbetales bagud for en måned ad gangen. Du skal oplyse a-kassen om dit arbejde og dine andre aktiviteter i måneden. Hvis du ikke har arbejde ved siden af efterlønnen kan du efter aftale med a-kassen nøjes med indsende oplysninger en gang hvert halve år. A-kassen gennemgår oplysningerne og udbetaler efterlønnen den sidste bankdag i måneden.

A-kassen må ikke udbetale efterløn til dig, hvis a-kassen ikke har alle nødvendige oplysninger.

Du kan ikke få udbetalt efterløn for mindre end 14,8 timer for en måned. Det kan være tilfældet, hvor antallet af efterlønstimer er sat ned, fx på grund af honorarer, feriepenge eller arbejde.
Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl.

Du skal være medlem af en a-kasse for at have ret til efterløn. Retten ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du som efterlønsmodtager når folkepensionsalderen. Det betyder, at du får udbetalt efterløn måneden ud i den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Retten til efterløn ophører, når du dør.

Hvis du vil klage

Hvis du vil klage

A-kasserne træffer afgørelse om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelser til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Du skal sende klagen til din a-kasse, som derefter videresender den. Hvis du er uenig i Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Publiceret 18-03-2014