Du har fået en ny pensionsordning

Det er vigtigt at spare op til pension – også når du i en periode af dit liv modtager en ydelse fra det offentlige. Derfor vil du fra den 1. januar 2020 få en ny obligatorisk pensionsordning, når du fx modtager dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension.

Det er staten, der betaler bidragene til din pensionsordning. Du vil derfor ikke kunne mærke på pengepungen, at du sparer op. Det sker helt automatisk.

Obligatorisk pensionsordning

Hvis du ønsker at vide mere, kan du læse mere på borger.dk

borger.dk


Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til det beløb, du har fået i pensionsbidrag, skal du kontakte den myndighed eller a-kasse, der har udbetalt din ydelse. Hvis du fx får kontanthjælp, er det din kommune, du skal kontakte.

Hvis du har spørgsmål til udbetalingen af Obligatorisk Pension, skal du kontakte ATP Livslang Pension.

Publiceret 10-12-2019