Nogle børn og unge kan have behov for at skulle anbringes udenfor hjemmet for at støtte deres udvikling. Desuden er der også er behov for at forældre, eksempelvis med børn der har handicap, kan aflastes i kortere perioder. I den forbindelse har vi brug for flere plejefamilier i Skive Kommune. Er det dig og din familie der kan hjælpe med det?

Der er behov for både aflastningsfamilier og døgnplejefamilier:

  • Aflastningsfamilie: Her er tale om en frivillig anbringelse, hvor barnet kan være i aflastning hos jer få hverdagsdøgn, i weekends og i ferier. Aflastningsordningen kan både være af hensyn til barnets behov, men kan også være en ordning for at aflaste barnets forældre.

  • Døgnplejefamilie: Her er tale om en frivillig eller tvangsmæssig foranstaltning, hvor et barn kan bo og modtage omsorg og støtte gennem en kortere eller i nogle tilfælde længere periode.

Det er Skive Kommunes grundlæggende holdning, at man ønsker at anbringelser – så vidt muligt – er så korte som muligt, da man ikke ønsker familierne mere adskilt end nødvendigt. Der vil dog også altid være behov for nogle længerevarende anbringelser.

Det er Socialtilsyn Midt (Silkeborg Kommune), der står for at forundersøge, uddanne og godkende plejefamilier til Skive Kommune. Er du interesseret i at blive plejefamilie kan du læse mere gennem linket nedenfor.

Bliv plejefamilie

Sådan gør du

Socialtilsyn Midt

 

 

Publiceret 24-02-2015