Vi kalder vores sagsbehandlere for rådgivere.  Det skyldes, at deres primære opgave er at rådgive, vejlede og støtte dig og din familie.  Målet er at hjælpe jer, så I bliver i stand til selv at løse jeres familiemæssige problemer.

Alle der modtager hjælp og støtte fra Familiesektionen får tilknyttet en familierådgiver.  Hvis du er ung under 18 år, bliver du tilknyttet en ungerådgiver.

Alle beslutninger om hvilken støtte og hjælp du skal tilbydes, træffes i tæt samarbejde med dig og dine børn.

Ud over vejledning og rådgivning, har rådgiverne også andre muligheder for at støtte familierne.

Det kan f.eks. være gennem:

  • Praktisk, pædagogisk familieudvikling
  • Familiebehandling
  • Døgnophold for familier og for børn eller unge alene
  • Aflastningsordning
  • Kontaktperson
  • Behandlingssamtaler hos psykolog eller terapeut

 


 

 

Publiceret 17-03-2014