Når en ung mistrives påvirker det hele familien – især forældre rammes hårdt, når deres søn eller datter får problemer med rusmidler. Forældrene vil gerne hjælpe og støtte deres barn, men er ofte usikre og magtesløse.

 

Det kan være en hjælp for forældre til børn med et problematisk forbrug af rusmidler, at mødes og tale med andre forældre.  Erfaringer viser, at det kan være med til at skabe bedre vilkår for familien og det kan betyde en positiv udvikling for de unge.

 

I Rusmiddelcenter Skive tilbyder vi forældregrupper, hvor man kan møde andre forældre og tale om det at være forældre til en ung, der bruger rusmidler, og hvordan familier hver især kan handle og finde løsninger.

 

Det er gratis at deltage i Rusmiddelcenter Skives forældregrupper.

 

Kontakt Rusmiddelcenter Skive:

Camilla Stage 40 41 87 86
Karina Eriksen 24 87 86 56

Publiceret 04-07-2016