Nordvestjyllands Brandvæsen er et nyt fælleskommunalt selskab, der blev oprettet den 1. januar 2016. Det er ejet af følgende kommuner: Holstebro, Skive, Lemvig og Struer. De tidligere beredskaber i de 4 kommuner er alle overgået til det nye selskab ved årsskiftet 2015/2016. Så Holstebro kommunes Brand og redning, Skive Brandvæsen, Lemvig Brandvæsen, Thyborøn- Harboøre Brandvæsen og Struer Beredskab er alle nedlagt og nu overgået til Nordvestjyllands Brandvæsen.

Denne store sammenlægning har ingen betydning for serviceniveauet i de 4 kommuner. Alle brandstationer er stadig klar til udrykning med samme styrke som tidligere. Der rykkes stadig ud fra følgende stationer i området: Thyborøn, Lemvig, Bækmarksbro, Struer, Hvidbjerg, Ulfborg, Holstebro, Vinderup, Balling, Skive, Durup og Fur. Der er også stadig et Ø-beredskab på Venø. Alle stationerne er bemandet med deltidsbrandfolk. 

Læs om hvilke opgaver Nordvestjyllands Brandvæsen varetager på nedenstående link.

Publiceret 12-12-2016