Hovedformålene med områdefornyelsen i Durup var:

  • at forskønne og renovere Hovedgaden og byen
  • at synliggøre og forskønne det blå og det grønne bånd i Durup
  • at organisere trafik og parkering
  • at istandsætte og ombygge stationsbygningen

Områdefornyelsen i Durup har bl.a. omfattet følgende delprojekter:

Plangrundlag
Efter ønske fra arbejdsgruppen, udarbejdede Teknisk Forvaltning i 2010 "Lokalplan nr. 228 for Hovedgaden i Durup" - som det første synlige resultat af områdefornyelsen.

Trafik, stier, veje og parkering
Der er udført bedre parkeringsforhold i Hovedgaden, ny belægning på Hovedgaden, cykelsti på Tønderingvej og stiforbindelser ud af Durup.

Grønne tiltag, rekreative forhold
Efter fritlægningen af Durup Å ligger åen nu som et forskønnet grønt/blåt bånd gennem byen, med stipassager og opholdsarealer.

Desuden er der udført rodzoneanlæg ved Østersøen og udvidelse og forskønnelse af Durup Anlæg, samt forbedring af de rekreative muligheder.

Kultur, fritid, aktivitetshus
Stationsbygningen blev overtaget af kommunen og ombygget i 2014 og fungerer nu som et "multi-anvendeligt foreningshus" for foreninger i Durup.

I julen 2014 blev der købt en godsvogn, som blev placeret på udenomsarealerne ved Stationsbygningen og er nu indrettet til lagerplads som supplement til stationens begrænsede plads.

Publiceret 17-05-2016