Hovedformålene med områdefornyelsen af Søndergade-området var:

  • at skabe en ny og tidssvarende byarkitektonisk identitet
  • at medvirke til en generel forskønnelse og rumlig genopretning
  • at omlægge Søndergade, så gaden kan afvikle mere gennemgående trafik og blive mere sikker at passere.
  • at fredeliggøre og forskønne Fredensgade-kvarteret - blandt andet ved at lukke og ensrette adgangsveje hertil. 

 

Områdefornyelsen af Søndergade-området har bl.a. omfattet følgende delprojekter:

Trafikale Forhold
Søndergade-området er et relativt lille område, men samtidig også et meget centralt placeret byområde. Da Skive Byråd vedtog programmet for områdefornyelsen, indgik det samtidig i beslutningen, at Søndergade på sigt kan afvikle mere trafik.

Rekreative forhold
Formålet var, at etablere og forbedre torve, pladser og opholdsarealer. At fredeliggøre og forskønne byrummene  så der bliver større incitament til at bevæge og opholde sig i området.

Kulturelle og sociale forhold
Området manglede fælles, rekreative opholdsarealer. Et fint samarbejde med Skive Friskole er resulteret i et flot og indbydende byrum ved Fredensgade samt mulighed for leg og ophold på Friskolens legeplads, der efter skoletid kan benyttes af områdets børn.

Der er ligeledes udført kunstnerisk udsmykning af den nye rundkørsel i Søndergade, hvilket følger op på en stærk tradition i Skive.  

Publiceret 17-05-2016