Faktisk var Skive Kommune med i slutspurten om at blive årets ungdomskommune i 2020, og Skive fik også en flot 6. plads i kåringen af Danmarks bedste studieby anno 2020.
Med en række spændende uddannelser, et godt studiemiljø, og et tæt samarbejde med erhvervslivet forstår man godt, hvorfor Skive gør sig bemærket i sådanne undersøgelser. På Skiveegnen har vi nemlig hele pakken af ungdoms- og erhvervsuddannelser, som giver et godt afsæt til videre uddannelse, og vi har også en række videregående uddannelser at byde på.
Ungdomsuddannelser
Den samlede placering giver et tæt uddannelsesmiljø, og Skive har gennem flere år været blandt de byer, hvor flest unge får en ungdomsuddannelse.
Videregående uddannelsesmuligheder
Ingeniørregimentet på Skive Kaserne
Som studerende på en uddannelse i Skive er du tæt på erhvervslivet. I Skive Kommune arbejder vi nemlig med en metode, hvor uddannelsesinstitutioner, kommunen og lokale virksomheder samarbejder på tværs for at skabe innovation og give grobund for succesfulde iværksættere og videreudvikle egnens virksomheder. Det kommer blandet andet til udtryk i ’Innovation Skive’, som er et iværksætter- og innovationsmiljø, som er med til at understøtte vækst- og jobskabelse på egnen, og som bidrager til at fastholde vores position som en af de mest erhvervsvenlige kommuner i landet.
SU
Ungdomslivet i Skive
Ungdomsskolen-Skive
Ungdomsskolen har en lang række aktivitets- og undervisningstilbud til alle unge i Skive Kommune. Aktiviteterne og undervisningen spænder vidt for at tilgodese så mange interesser som muligt. Fælles for dem alle er dog, at de har til formål at styrke de unges sociale, faglige og personlige kompetencer.
Se udbuddet af aktiviteter og undervisning på ungdomsskolen
Ungdomshus for 16-25-årige
I Skive har de 16-25-årige deres eget ungdomshus, Drivhuset, som drives af unge for unge. Her er stand-up, koncerter, fællesspisning, band battle og meget andet. I hverdagen kommer de unge forbi for at hygge sig med vennerne, lave lektier, øve sig på instrumenter og dyrke fællesskabet.
Netværk for fraflyttede unge - Klub 78xx
Ligesom i de fleste andre danske kommuner, flytter nogle af egnens unge mod de større byer for at videreuddanne sig, arbejde eller søge nye udfordringer. Selvom de flytter væk fra egnen, vil vi dog gerne fortsat holde kontakten med dem.
Derfor har vi i lavet en klub kaldet Klub 78xx, som er et fællesskab for unge, der er flyttet fra egnen. Fællesskabet skal holde linjen til de unges hjemegn varm og samle dem uanset, hvor de er flyttet hen. Som medlem af Klub 78xx er de fraflyttede unge blandt de første til at høre om relevante jobmuligheder, studiejob, praktikpladser eller studiesamarbejder hos virksomheder på Skiveegnen. De bliver også inviteret med til fede events, spændende virksomhedsbesøg og får mulighed for at møde andre med rødder på Skiveegnen.