Navneregler

Du må have ét eller flere fornavne, men kun ét efternavn

Regler for fornavne

Regler for fornavne

Du må have ét eller flere fornavne. Der er i princippet ikke nogen begrænsning på antallet af fornavne, men der findes regler for, hvad du må hedde eller kalde dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Du kan læse mere om navneregler på Familieretshusets hjemmeside.

Du kan finde lister over godkendte fornavne på Ankestyrelsens hjemmeside.

Hvis du ønsker et navn, som ikke står på listen, skal du i din ansøgning om navngivelse/navneændring begrunde din tilknytning til navnet. Hvis navnet bliver godkendt, skrives det på listen over godkendte fornavne og kan bruges frit af alle.

Har du spørgsmål om navngivelse/navneændring kan du kontakte din lokale præst eller kordegn. Find din lokale præst eller kordegn på sogneportalen.

Er du født i Sønderjylland og har spørgsmål i forbindelse med navngivelse/navneændring kan du kontakte kommunen, hvor du er fødselsregistreret.

Regler for mellemnavne

Regler for mellemnavne

Mellemnavne har normalt karakter af et efternavn og står efter fornavn(ene) og inden efternavnet. Du kan have flere mellemnavne. Læs mere om hvilke mellemnavne du kan tage på Familieretshusets hjemmeside.

Regler for efternavne

Regler for efternavne

Du kan kun have ét efternavn. Hvis du for eksempel har fået både din mors og din fars efternavn, fungerer det sidste som efternavn og det andet som mellemnavn. Er der bindestreg mellem navnene, fungerer de to navne som ét navn. Læs mere om efternavne på Familieretshusets hjemmeside.

Efternavne, der bliver brugt af mere end 2.000 danskere, kaldes for ”frie efternavne” og kan frit benyttes af alle, der ønsker det. Du kan finde en oversigt over frie efternavne på Ankestyrelsens hjemmeside.

Hvis du vil klage over personregisterførerens afgørelse på din ansøgning

Hvis du vil klage over personregisterførerens afgørelse på din ansøgning

Du kan sende din klage med bilag til personregisterføreren. Personregisterføreren sender din klage og alle sagens dokumenter til Familieretshuset. Familieretshuset sender dig et brev, når de har modtaget klagesagen.

Personregisterføreren har pligt til at oplyse dig om, hvordan du klager, hvad tidsfristen er, og hvad du kan klage over.

Læs mere om klagemuligheder og hvem der behandler din ansøgning på Familieretshusets hjemmeside.

Lovgivning

Reglerne for navne finder du i navneloven.

Du kan læse en bearbejdet udgave af navnereglerne i navnebekendtgørelsen.

I vejledningen kan du se, hvordan navnesager bliver behandlet.

Publiceret 07-01-2019