To gange om året vedtager Folketinget en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere. Hvis du ansøger om dansk statsborgerskab, skal du fra 2019 også deltage i en grundlovsceremoni. Til ceremonien skal du skrive under på, at du vil overholde grundloven og udveksle håndtryk med en repræsentant fra kommunen.

Folketinget har den 19. december 2019 vedtaget loven om indfødsret.

Fra 2020 afholder Skive Kommune to gange om året en grundlovsceremoni.

 

TILMELDING

Skive Kommune afholder den første grundlovsceremoni torsdag den 27. februar 2020 kl. 15.30 på det gamle rådhus (torvet i gågaden) i Skive.

Du kan kun tilmelde dig, hvis du bor i Skive Kommune.

Tilmeldingen sker via formularen her:

 

Formular til tilmelding til grundlovsceremoni

Udfyld alle felter

Sidste frist for tilmelding er mandag den 10. februar 2020.

Læs mere om deltagelse i grundlovsceremonien på Udlændige- og Integrationsministeriets hjemmeside

 

LEGITIMATION OG BLANKET

Til ceremonien skal du medbringe legitimation. Det skal være en af de tre nedenfor:

  1. opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark,
  2. pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz, eller
  3. pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.

Du skal også medbringe den erklæring, som Udlændige- og Integrationsministeriet sender til dig i forbindelse med sagens behandling. Erklæringen hedder ”Erklæring til brug for opnåelse af indfødsret i Kongeriget Danmark”.

Publiceret 16-01-2020