Med ledsageordningen er der mulighed for, at personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få hjælp til at færdes udenfor eget hjem til selvvalgte aktiviteter. Formålet med ordningen er at medvirke til øget integration i samfundet.

 

Hvordan foregår ordningen?

Ledsageren stilles til rådighed af kommunen, men som bruger af ordningen bestemmer borgeren selv indholdet af den ønskede aktivitet. Det kan for eksempel være ture til by, strand, koncert, sport eller familiesammenkomster – det er blot en betingelse, at aktiviteten foregår udenfor hjemmet.

 

For at høre mere om Ledsagerordningen skal du tage kontakt til Skive Kommunes Specialrådgivning på spec@skivekommune.dk eller på tlf. nr. 9915 6768

Publiceret 13-08-2015