Elcellerne er ikke koblet på 220-volt-nettet, men bruges til at drive jævnstrømsmotorer direkte, dvs. at tab i converter findes ikke, og der er ikke problemer med afregning af salg af el til nettet. Forsøgene med jævnstrømsmotorerne har vist, at det er muligt at drive motorerne direkte, næsten uden automatik, idet der kun er brugt et grænserelæ, som sørger for, at jævnstrømsmotoren ikke prøver at køre, før der er nok spænding til motoren. Selv ved små spændinger kan der cirkuleres væske i solfangerne. P.t. er der installeret solceller på to solvarmeanlæg, nemlig Resen Skole, der har ca. 10m² solceller, der leverer strøm direkte til en jævnstrømsmotor, en permanent magnet motor, der er en særdeles energitæt motor, og Åkjærskolen, der har ca. 12m² solceller til samme formål.

Resen Skole 125m² solvarme
De ca. 10m² solceller leverer el til solfangernes primærpumpe, dvs. at det er pumpen, som cirkulerer frostvæsken gennem solfangerne. Solcellerne er komplet som 3*24 volt, og installeret ca. 750 watt. Solcellerne leverer jævnstrøm direkte til en 24 volt permanent magnetmotor, ikke styret af automatik. Motoren kan køre helt ned til ca. 4 volt, dvs. at motoren kører selv i meget overskyet vejr, men selvfølgelig langsommere, men med passende vandmængde. Ca. 10m² solceller Resen Skole.

Åkjærskolen
125m² HT-solfangere + ca. 12m² solceller til solfangernes pumper. Solcellerne er koblet på systemet som ved Resen Skole, her som 4*24 volt og 5 rækker parallelt. Der er installeret ca. 900 watt. Forsøg har vist, at vi har den rigtige vandmængde allerede ved ca. 300 watt optaget effekt.

Ifølge beregninger var der regnet med et effektbehov på ca. 700 watt til at pumpe de 2.000 liter i timen gennem de 10 stk. HT-solfanger, ved et differenstryk på ca. 15 meter vandsøjle (1,5 bar).

Efter opstart viste det sig, at vi kunne få leveret det ønskede flow ved ca. 300 watt effekt fra solcellerne. Erfaringerne vil få indflydelse på de nødvendige elcelle-arealer, der evt. skal sættes op på de resterende anlæg.

Landets hidtil største solcelle-elværk med en samlet produktionskapacitet på 1 MWp (peak-værdi) bliver opført i Skive. Solcellerne bliver fordelt på mange af kommunens bygninger, og den samlede elproduktion forventes at blive tæt på en tredjedel af Danmarks samlede elproduktion fra solceller.

Investeringen giver imidlertid ikke nogen besparelser for byens borgere i første omgang. Det er en langsigtet investering. Den billige el får borgerne først om 15-20 år. Ifølge energi-investeringsselskabet Renewagi kan et solcelleanlæg på 1 MWp yde 1000 MWh om året, svarende til cirka en halv vindmølle. Det giver energi nok til at forsyne 450 husstande med elektricitet. Det tager typisk 2-3 måneder at opføre et anlæg af denne størrelse og solcellerne skal være i drift i 2-4 år, inden de har produceret den energimængde, der gik til at fremstille dem.

Udnyttelsen af solenergi til elektricitet eller varmt vand er en del af Skive Kommunes indsatsområde, der skal være med til at opfylde visionen om at blive CO2-neutral senest i 2029. Konkret er målsætningen at øge produktionen fra 11 TJ varme til 100 TJ el og 400 TJ varme.

Gennem de seneste par år, har det været fordelagtigt for især private at installere 6 kW solcelleanlæg med tilslutning via den årsbaserede nettomålerordning. Derfor kan man se adskillige hundrede solcelleanlæg opsat rundt omkring i Skive Kommune.

Uanset tilskudsordninger er reglerne for opsætning af denne type solcelleanlæg identisk med tilsvarende størrelse solvarmeanlæg

Nye tilskudsregler og ændret afregningsvilkår fra 2013 har flyttet fokus fra de mindre anlæg til større anlæg på op til 400 kW, såkaldte solcelleparker. Opsætningsmulighederne for denne type anlæg er væsentlig anderledes, da der er tale om energiproduktionsanlæg på ca. 10.000 m2, og oftest stilles flere anlæg op ved siden af hinanden. Arealforbruget og anlægskapaciteten kræver derfor en anden plan- og byggesagsbehandlingsproces. Dette er beskrevet på siden Solcelleparker, klik her for at læse

Publiceret 09-03-2015