Film og spil

En 3D-animationsfilm og et retro-spil fortæller om, hvordan vi alle kan være med til at beskytte vores drikkevand. I filmen møder du hovedpersonen Fumle, som er haveejer. Han finder ud af, hvorfor det er smartere at bruge hakkejernet til at fjerne ukrudt i haven, i stedet for at bruge ukrudtsmidler.

Sprøjte- og ukrudtsmidler kan skade vores grundvand. Ved at undgå at bruge sprøjte- og ukrudtsmidler i haven, kan du være med til at beskytte vores drikkevand.

Planer for hvordan vi beskytter vores vand
Kommuner i hele landet er i fuld gang med at lave indsatsplaner for, hvordan vi beskytter vores fælles vand.

 

Baggrund for samarbejde omkring kampagnen

Sammen har vi  skudt en kampagne i gang. Formålet er at få større fokus på grundvandet og dermed drikkevandet.

Haveejere opfordres til at droppe sprøjtemidler
Vi vil opfordre alle private haveejere til at droppe sprøjtemidler i haven og bruge hakkejernet i stedet for. Vi håber også at få budskabet ud til landmændene. De skal have fokus på uheld i forbindelse med håndtering af sprøjtemidler på vaskepladsen og spild i forbindelse med traktoruheld.

Alle har et ansvar for drikkevandet
Vi bor alle oven på vores drikkevand. Derfor har vi et fælles ansvar for at beskytte det. Og et ansvar for at din kommune sammen med dit lokale vandværk laver indsatsplaner for at beskytte grundvandet.

Samarbejdspartnere
Kampagnen er lavet i samarbejde med:

  • Horsens Kommune
  • Holstebro Kommune
  • Herning Kommune
  • Favrskov Kommune
  • Viborg Kommune
  • Ikast-Brande Kommune  
  • Nord Djurs Kommune
  • Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Silkeborg Kommune
  • Struer Kommune
  • Århus Kommune
  • Region Midt
  • Energi Viborg
  • Monkey Tennis Animation Studio
  • Daily Wrestler

Publiceret 15-03-2016