100 m beskyttelseszone

Inden for 100 m fra gravhøjene gælder en beskyttelseszone. Her er det ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse så som bygninger, skure, campingvogne og master. Der må heller plantes eller ændres i terrænet udover sædvanlig dyrkning med korn, græs og andre urteagtige planter.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om dispensation fra 100-meter-beskyttelseslinjen. Der meddeles kun undtagelsesvist dispensation.

2 m dyrkningsfri bræmme

For at hindre, at fortidsminderne beskadiges ved dyrkning af de omgivende arealer, er der efter museumsloven fastlagt en dyrkningsfri bræmme på to meter rundt om fortidsmindet. De to meter måles ud fra gravhøjens yderste kant (gravhøjenens fod).

Det betyder, at der på fortidsmindet og inden for en afstand af to meter ikke må foretages jordbehandling, bygges, tilplantes eller bruges metaldetektorer. 

På arealet uden for to-meter-bræmmen er landbrugsmæssig drift tilladt. Tilplantning med juletræer, frugttræer og lignende er dog ikke tilladt.

På jordbrugsejendomme kan der ske sædvanlig hegning. Skovarealer kan gentilplantes. Beplantning i eksisterende haver er ikke omfattet af forbuddet.

Kulturstyrelsen er myndighed på fortidsminder og 2 m bræmmer.

Link

Se hvor der er fredede fortidsminder på Skive Kommunes Webgis

Klik her

 

 

Publiceret 25-02-2014