Det danske landskab ville ikke være det samme uden skovbrynene. Skovene betyder meget for den måde, vi oplever landskabet på. Ligeledes har skovene stor indflydelse på mangfoldigheden af dyr og planter og på friluftslivet.

I Skive Kommune finder du 500 ha kommunale skove og naturområder. Det største skovområde er Estvad Plantage. Skive plantage syd for byen udgør i Skive Kommune 300 ha. Af andre større naturområder kan nævnes Skive Ådal, Flyndersø og ikke mindst Krabbesholm Skov i Skive, som rummer århundreder gamle egetræer.

Områderne giver rig mulighed for mange oplevelser, formål og aktiviteter, herunder også mere pladskrævende aktiviteter.

Du kan færdes til fods overalt, og indsamle nødder, frugt og svampe til eget forbrug. Skoven kan også benyttes af ryttere, og til træning af travheste på anviste stier under hensyn til skovens øvrige brugere. Hensynsløs opførsel til hest medfører bortvisning.

Hunde skal føres i snor, med undtagelse i den indhegnede hundeskov i Skive Plantage.

Nyplantninger indhegnes så planterne ikke spises af vildtet. Lågerne dertil skal derfor holdes lukket.

Jagt i plantagerne foregår gennem de lokale jagtforeningerne.

Tilladelse til arrangementer skal søges hos Kommunegartneren i Skive Kommune, som administrerer skove og naturområder i samarbejde med forskellige entreprenører.

Publiceret 03-01-2014