Afdragsordning på spildevandsrensning

Der er vedtaget en lov som muliggør, at økonomisk trængte borgere kan søge om optagelse i en afdragsordning, samt om fristforlængelse på 3 år, til at efterkomme påbud om forbedret rensning af spildevand eller påbud om tilslutning til offentlig kloak.

I forbindelse med, at der gives et påbud, vil der blive orienteret om ansøgning for optagelsen mm.

Kommunen afgør, om ansøgningen kan imødekommes, og om man er berettiget til en afdragsordning. Derefter skal ansøger anmode Skive Vand A/S om et tilbud. Skive Vand A/S skal inden 4 måneder efter at have modtaget ansøgningen sende ansøger et tilbud om etablering og afdragsordning.

Tilbuddet bortfalder, hvis ikke ansøger inden 1½ år fra påbudsfristens udløb har indsendt ansøgning, og senest 1 år før fristens udløb har accepteret tilbuddet.

Afdragsordningen løber over 20 år. Accepteres tilbuddet, tinglyses aftalen på ejendommen.

Restbeløb forfalder ved handel med ejendommen.

Du kan se øvrige bestemmelser om afdragsordningen, forrentning, omkostninger med mere, hvis du klikker her.

Hvem kan søge?

Grundejere, hvis husstand har en samlet husstandsindkomst på under 311.800 kroner med et tillæg for hvert hjemmeboende barn på 40.800 kroner, op til 4 børn, kan kvalificere sig til ordningen. Formue over 861.300 kroner skal delvist regnes med.


For yderligere spørgsmål kontaktes Keld Lauge Jensen, Miljøafdelingen på 9915 6644

Ansøgningsskema til afdragsordning

Ansøgningsskema

Vejledning om ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema

Energistyrelsen

Støtteordning for grundejere ved påbud

Energistyrelsen

Publiceret 03-05-2018