Private vandløb omfatter alle de vandløb, som kommunen, der er vandløbsmyndighed, ikke har truffet beslutning om at optage som offentlige vandløb. Det betyder, at mange åbne vandløb og stort set alle grøfter, kanaler, rørledninger og dræn er private vandløb.

Endvidere er søer, damme og andre lignende indvande klassificeret som ”private vandløb”, idet de er omfattet af vandløbsloven.

Offentlige vandløb omfatter de vandløb, som kommunen har besluttet at optage som offentlige.

Ændring af vandløbsklasse

Kommunen kan beslutte:

  • At et vandløb skal optages som offentligt vandløb, dvs. overgå fra privat til offentligt vandløb.
  • At et vandløb skal udgå som offentligt vandløb, dvs. overgå fra offentligt til privat vandløb.

Afgørelsen offentliggøres ved, at de berørte parter modtager brev med afgørelsen, og den vil også blive annonceret på kommunens hjemmeside.

Der kan klages over en afgørelse i 4 uger efter offentliggørelsen. Klagemyndighed er Natur- og Miljøklagenævnet.

Ejer- og myndighedsforhold

Alle vandløb – både private og offentlige – ejes af bredejerne.

En bredejer eller en lodsejer er en person, der ejer den jord (matrikel), hvor et vandløb eller en delstrækning af et vandløb ligger – uanset om vandløbet er åbent eller rørlagt.

Kommunen ejer ingen vandløb, men træffer afgørelser for alle vandløb – både private og offentlige vandløb.

Kommunen er myndighed for alle vandløb – både private og offentlige. Det medfører både pligter og rettigheder for kommunen, som skal udarbejde vandløbsregulativer for alle offentlige vandløb og er ansvarlig for vedligeholdelsen af de offentlige vandløb. Kommunen har uden retskendelse ret til at færdes langs vandløbene.

Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne. Pligten til at vedligeholde omfatter de vandløbsstrækninger, man er bredejer til.

Publiceret 03-01-2014