Vandløbene er en naturlig del af det danske landskab. Det strømmende vand har i høj grad været med til at danne landskaberne. Langt de fleste vandløb er naturlige, men en del vandløb er også anlagt i forbindelse med jordbrugets aktiviteter i forbindelse med indvinding af dyrkbar landbrugsjord. En stor del af de "naturlige" vandløb er i tidens løb blevet rettet ud og uddybet for bedre at kunne afvande markerne og dermed skaffe mere dyrkbar landbrugsjord.

Vandløbene skulle tidligere kun bruges til at bortlede vand, desuden blev vandløbene ofte brugt til at bortlede urenset spildevand fra både industrien og husholdningen. Vandløbene var derfor ofte i en sørgelig forfatning med et meget begrænset dyre- og planteliv. Dette har dog heldigvis ændret sig, og nu til dags skal vandløbene ikke kun benyttes til at bortlede vandet. Der skal også være et rigt dyre- og planteliv i dem.

Med vandløbsloven fra 1982 blev det et krav at tage miljøhensyn i administrationen og vedligeholdelsen af vandløbene, hvilket har forbedret levemulighederne for smådyr, fisk og planter. Der er derfor gjort en stor indsats for at forbedre de fysiske og biologiske forhold i vandløbene. Resultatet af denne række af forbedringer er renere vand og bedre fysiske forhold for smådyr, fisk og planter i vandløbene, end vi har set i mange år.

Vandløbslovens bestemmelser gælder for egentlige vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt søer og andre indvande. De eneste vandløb, som vandløbslovens bestemmelser ikke gælder for, er vandløb m.m., der fra udspring til udløb i havet alene forløber på én ejers ejendom - såkaldte enkeltmandsvandløb.

Vandløbene er opdelt i 2 grupper, de kommunale vandløb, der typisk er de større vandløb og de private vandløb

Publiceret 03-01-2014