I Vandløbet gennem Nr. Lem Enge nordøst for Lihme er der i Vandområdeplan 2015-2021 udpeget en spærring ved en rørbro. Spærringen skyldes af røret under bro er placeret forkert i forhold til vandløbets bund, så der er et kraftigt stort fald ved udløbet af røret. Det kraftige fald hindrer fisk og smådyr i at svømme mod strømmen og igennem røret. Billedet nedenfor viser udløbet fra røret.

Skive Kommune har fået midler fra EU og Fiskeristyrelsen til at fjerne spærringen, så der bliver fri adgang igennem vandløbet. Det skal gøres ved at omlægge rørbroen, og lave tilpasninger af bundkoten, så der skabes et mere jævnt fald igennem rørbroen og vandløbet. Samtidig etableres der en ubrudt grusbund igennem rørene, som smådyr kan benytte, og der udlægges grus i vandløbet, som fiskene kan gyde i.

Spærringens placering er vist med rødt på kortet nedenfor.

Anlægsarbejdet udføres i samarbejde med lodsejere og entreprenør. Anlægsarbejdet har været udbudt og det blev Sloths Naturpleje, der vandt opgaven.

Du kan læse mere om vandløbsprojekter, der udføres i henhold til Vandområdeplan 2015-2021 her.

Det forventes at projektet udføres i efteråret 2019 eller foråret 2020. Det udføres af Skive Kommune. Udgifterne betales af EU’s Hav- og Fiskerifond og af Fiskeristyrelsen.

Publiceret 01-08-2019