Når du har fået en foreløbig tilladelse til etablering af boringen/overfladevandsanlæg, er det først når den 4 ugers klagefriste er udløbet, før din brøndborer må gå i gang med arbejdet eller overfladevandsanlægget må benyttes.
Det er et brøndborerfirma, der skal lave boringen. Du må ikke gøre det selv. Brøndborerfirmaet skal have A-bevis og er dermed uddannet i at lave boringer og ved hvordan en boring skal afsluttes og forsegles, så den ikke udgør en risiko for grundvand og drikkevand.
Når boringen er etableret, skal brøndboreren indsende data om boringen til GEUS, og du skal herefter have en endelig tilladelse til indvinding af grundvand fra kommunen.
Alle boringer skal - uanset deres formål - leve op til de gældende regler for indretning af boringer. Reglerne fremgår af "Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land
Omkring enhver boring skal der være et fredningsbælte, hvor der hverken må gødes, sprøjtes eller opbevares pesticider, gødning og andre stoffer, der kan forurene grundvandet. Boringer, der skal bruges til markvandring, egen drikkevandsforsyning, eller erhvervsformål, skal have et fredningsbælte med en radius på 5 m omkring boringen.