Hvis kommunen beslutter, at man kan arbejde videre med projektet, vil det blive offentliggjort på Skive Kommunes hjemmeside i 4 uger, hvor eventuelle indsigelser kan indgives skriftligt til kommunen.
Kommunen kan også beslutte, at der skal holdes møde om sagen. Mødet kan være offentligt. På mødet fremlægges materiale til belysning af sagen, og der kan indtil 4 uger efter mødet fremsættes indsigelser.
Eventuelle indsigelser kan medføre, at projektet skal tilrettes.
Afgørelse og klage
Herefter træffer kommunen afgørelse i sagen. Kommunen skal tage hensyn til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet. Samtidig skal man sikre, at projektet er foreneligt med hensynet til den miljømæssige målsætning for vandløbet.
Kommunens afgørelse meddeles skriftligt til de projektansvarlige, til eventuelle berørte parter, til berørte myndigheder og til klageberettigede organisationer.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for en frist på 4 uger, fra afgørelsen er meddelt. Eventuel klage skal være skriftlig.