Skindersmose Bæk
Herunder kan du finde information om vandplansprojektet Skindersmose Bæk (og Dront Møllebæk).
Vandløbet er udpeget af staten i Vandområdeplanerne 2015-2021, da det ikke lever op til målsætningen om god økologisk tilstand. Skive Kommune skal derfor undersøge og udføre forbedrende tiltag i vandløbet.
Det nævnte vandløb er udpeget i vandområdeplanerne sammen med mange andre vandløb, fordi tilstanden er for dårlig, eller fordi der findes spærringer, som forhindrer fisk og smådyr i at vandre igennem vandløbet. Statens Vandområdeplaner udmøntes på baggrund af EU`s Vandrammedirektiv.
Du kan læse mere om statens vandområdeplaner her
_______
2023
Vandplansprojektet i Skindersmose Bæk er gennemført
Projektet blev gennemført i efteråret 2023.
Der blev allerede konstateret gydninger fra ørreder på nogle af de udlagte gydebanker i vinteren 2023.
_______
2022
Informationsbrev om vandplansprojekt i Skindersmose Bæk
Der er udsendt et informationsbrev til lodsejerne langs vandområdet Skindersmose Bæk vedrørende det kommende vandplansprojekt. Brevet indeholder generelle oplysninger om projektet og information om den indledende proces.
Du kan læse informationsbrevet her
_______
2021
Tilsagn til vandplansprojekt i Skindersmose Bæk
Skive Kommune har fået tilsagn til at udføre et forbedrende vandplansprojekt i Skindersmose Bæk.
I løbet af 2018 og 2019 gennemførte Skive Kommune sammen med Limfjordssekretariatet en undersøgelse af vandløbene, der skulle afklare, hvordan miljøforholdene kunne forbedres. Undersøgelsen endte i en rapport, som danner grundlag for projektet. Det blev forslået, at der arbejdes med tiltag på to delstrækninger i området. De udpegede strækninger fremgår af kortet nedenfor.
Du kan læse forundersøgelsen her
Skive Kommune forventer at igangsætte det indledende forarbejde til projektet i løbet af 2022. Alle lodsejere i projektområdet vil modtage et orienteringsbrev herom når arbejdet indledes.
Det kommende arbejde består i at få udpeget den endelige placering for tiltagene i vandløbene, igangsætte en dialog med lodsejere, myndighedsbehandling, udbud af anlægsarbejdet og realisering af projektet.
Tiltagene der er udpeget for vandløbet er udlægning af groft materiale og fjernelse af en spærring. Projektet forventes at forbedre miljøforholdene for især fisk i vandløbet.
Kortudsnit over vandløbet (Skindersmose Bæk), som udpeget af staten. Vandløbet er markeret med blåt (Mørkeblå=offentligt vandløb, Lyseblå = privat), de stiplede røde strækninger er rørlagt. De to foreslåede projektstrækninger jævnfør ”Forundersøgelse i Skindersmose Bæk” er markeret med lyserødt (Projektstrækning 2) og orange (Projektstrækning 4).
_______
2019
Forundersøgelse i Skindersmose Bæk
Skive Kommune igangsatte i foråret 2018 en undersøgelse i Skindersmose Bæk/Dront Møllebæk. Formålet var at undersøge, om der kan laves restaureringstiltag, som kan forbedre forholdene for fisk, smådyr og planter i vandløbet. Det kan for eksempel ske ved udlægning af groft materiale i vandløbet, plante træer, fjerne spærringer eller ved at lave sandfang.
Vandløbet er udpeget til undersøgelse i den statslige Vandområdeplan 2016-2021, da den ikke lever op til kravet om at have en god økologisk tilstand for fisk. Det betyder, at der er færre ørreder i vandløbet, end man kan forvente.
Den strækning, der er udpeget, er vist med rødt på kortet nedenfor.
Forundersøgelsen viste, at forholdene i åen kan forbedres med forskellige tiltag som for eksempel udlægning af grus og sten. I forundersøgelsesrapporten foreslås konkrete tiltag på flere forskellige strækninger i vandløbet.
Du kan læse forundersøgelse her
Skive Kommune forventer at ansøge om midler til at udføre de foreslåede tiltag indenfor de kommende år. Midlerne skal søges ved Fiskeristyrelsen.
Undersøgelsen er udført af Skive Kommune i samarbejde med Limfjordssekretariatet. Udgifterne er betalt af EU’s Hav- og Fiskerifond og af Fiskeristyrelsen.