I Skive Kommune har vi forskellige pårørendegrupper for nære pårørende til demensramte:
Ældre ægtefæller (typisk +80 årige, hvis pårørende er eller er tæt på at flytte på plejecenter).
Vi mødes 5 gange årligt i eftermiddagstimerne kl. 13 – 15 i Café Solstrejf.
Her er plads til 12 personer, og der er løbende optag. For at gennemføre kræves et fremmøde på 8. Vi sørger for kaffe/te, og I medbringer kage/brød på skift.
Yngre ægtefæller (ægtefæller til hjemmeboende, yngre demensramte, oftest 55-70 år) Dette forløb er på 8 mødegange indenfor et år. Vi mødes i aftentimerne kl. 19 – 21 i Sundhedshuset. Gruppen er lukket og har plads til 10 personer (gennemføres ved et fremmøde på 6 personer). Hver anden gang vil der være et oplæg på 15-25 min., som kan danne grundlag for en snak.
Vi sørger for kaffe/te, og I medbringer kage/brød på skift.
Vi har en lukket facebookgruppe, som vi blandt andet bruger til mødeindkaldelser.
Voksne børn af yngre demensramte (oftest mellem 28 og 50 år) Denne gruppe er en lukket gruppe med plads til 16 personer (gennemføres ved et fremmøde på 10). Vi mødes 8 gange på et år i aftentimerne kl. 19 – 21 i Sundhedshuset. Der vil hver anden gang være et oplæg på 15-25 min., som kan danne grundlag for snakken omkring bordet.
Vi sørger for kaffe/te, og I medbringer på skift kage/brød.
Vi har en lukket facebookgruppe, som vi blandt andet bruger til mødeindkaldelser.
Fælles for alle grupper er, at der er tavshedspligt, også efter endt forløb. Alle grupper mødes over et år med start i efteråret og afslutning i maj/juni. Grupperne er åbne, indtil max. deltagerantal er opnået. Grupperne ledes af kommunens demenskoordinatorer.
Har du brug for at deltage i et gruppeforløb, som handler om det at tackle at være nær pårørende til et svækket eller sygdomsramt menneske, er du meget velkommen til at henvende dig til vores pårørendevejleder, Kirsten Skou Hansen (tlf. 22361456, mail: kiri@skivekommune.dk), som også har pårørendegrupper.
Yderligere oplysninger samt tilmelding (senest 17/7, hvorefter pladserne fordeles). Katrine Eberhardt, kfeb@skivekommune.dk, tlf. 24874293