Der er flere muligheder for at få hjælp til akut opstået tandpine eller tandskade, når Tandplejen er lukket.
Tandlægevagt
Ved akut opstået tandpine eller tandskade udenfor Tandplejens åbningstid, kan du enten kontakte:
En privat tandlæge
Behandlingen betales af Skive Kommunale Tandpleje.
Tandlægevagten i Holstebro
Vagten er åben lørdag, søndag og helligdage kl. 12.00-15.00.
Du skal ikke bestille tid. Patienter som kommer i åbningstiden bliver behandlet. Behandling af Tandplejens patienter betales af kommunen.
Du kan kontakte Tandlægevagten på telefon 4051 5162.
Tandlægevagten har til huse i Specialtandplejens lokaler på Holstebro Sygehus. Lokalerne ligger på hjørnet af Enghavevej og Danmarksgade ved indkørslen til lægevagt og skadestue.