Glatførebekæmpelse og snerydning

Det er muligt for kommunale institutioner at indgå en aftale med Park og Vej vedrørende saltning og snerydning på fortovs-, vej- og parkeringsarealer.

Vintertjenesten udføres med udgangspunkt i kommunens vinterregulativ, som findes i linkboksen nedenfor.

Arbejdet ledes af Park og Vej og udføres af kommunens eget personale eller private entreprenører. Park og Vej forestår al styring og kommunikation med dem, der udfører opgaven.

Park og Vej stiller vintermateriel til rådighed og forestår alle reparationer samt løbende vedligehold på dette. Salt leveres også af Park og Vej.  

Publiceret 27-10-2017