Der kan som udgangspunkt søges om lån til udvendige arbejder, der forbedrer bygningerne både æstetisk og teknisk samt til arkitektbistand. Lånet betales tilbage til fonden ved ejerskifte.
Lån tildeles efter ansøgning til fondens bestyrelse. Fra Skive Byfond kan der gives støtte til alle bevaringsværdige bygninger – uanset anvendelse.
Bygningsforbedringsudvalget kan yde støtte til bevaringsværdige og fredede ejerboliger og andelsboliger. Bygninger betragtes som bevaringsværdige, hvis de har fået en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i kriterierne i SAVE-systemet. Istandsættelse skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele. Udvalget kan stille arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige krav om gennemførelse af bestemte arbejder.
Det er et vilkår for at opnå lån, at arbejderne først påbegyndes, når der er meddelt tilsagn til det ansøgte. Folder om Skive Byfond og ansøgningsskema kan ses ved at klikke på linket i linkboksen eller fås i Teknik, Miljø & Udvikling, "Den Blå Diamant", Rådhuspladsen 2, 7800 Skive.
Lejerne repræsenteres af Jørgen D. Jensen (Skive Byfond)
Skive Handel har udpeget Aage Frølund (Skive Byfond)
Skive Grundejerforening har udpeget Bitten Fjalland (Skive Byfond og Bygningsforbedringsudvalget) og Mogens Halborg Jensen (Bygningsforbedringsudvalget)
Landsforeningen By & Land ikke har udpeget noget medlem.
Sekretærer: