Betalingsservice
Tilmelding til Betalingsservice
Mobil Betalingsservice
Indbetalingskort - netbank
Indbetalingskort - bank
Du kan rette henvendelse til Skive Kommune, Borgerservice & Ydelse - Opkrævningen, såfremt du har spørgsmål til kommunale krav, eller ønsker en aftale eller en kortere henstand vedrørende en restance.
Se kontaktoplysninger i bunden af siden.
Rykkergebyr
Kommunale krav som er tillagt udpantningsret følger den kommunale rente og gebyrlov. Gebyret udgør kr. 250,00 pr. rykker.
Kommunale krav som ikke er tillagt udpantningsret følger renteloven. Gebyret udgør kr. 100,00 pr. rykker.
Renter
Ved for sen indbetaling vil der normalt blive opkrævet morarente af restancen. Morarenten beregnes efter et af følgende regelsæt alt efter restancens art:
- Den Kommunale rente- og gebyrlov, hvor forrentningen sker med 1% pr. måned fra forfaldsdagen.
- Renteloven, hvor forrentning er fastsat til den officielle diskonto tillagt variable procenter.
- Lov om Kommunal Ejendomsskat med en variabel rente.
Betalingsordning
Regninger skal som udgangspunkt betales som de forfalder. Gælden skal afvikles indenfor kortere tid eller med kort henstand, hvis du vil undgå at sagen overgives til Gældsstyrelsen til inddrivelse.
Ejendomsskat - inddrivelse
Der gives ikke henstand eller betalingsordning ved betaling af ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav.
Ved restance vil der blive fremsendt rykkere med rykkergebyr pr. grund/ejendom.
Herefter vil der sendes underretning med efterfølgende foretagelse af udlæg i din ejendom, for senere at kunne sælge ejendommen på tvangsauktion.
Dette vil medføre yderligere udgifter for dig til retsafgift og eventuelt advokatomkostninger.
Modregning
Inddrivelse via Gældsstyrelsen
Hvis restancen oversendes til inddrivelse ved Gældsstyrelsen - Restanceinddrivelsesmyndigheden påløber der inddrivelsesrenter.
Er der tale om daginstitutions-/SFO-restance så tilbageholder Gældsstyrelsen /Skive Kommune 100 % af børnefamilieydelsen til daginstitutions-/SFO-restancen.
Henvendelse skal ske til SKAT på telefon 7015 7304.