Privatlivspolitik for sociale medier
Indsamling af data
Besøg på vores profiler og kanaler på de sociale medier aktiverer cookies. Hvilke cookies og med hvilket formål er forskelligt fra netværk til netværk. De forskellige sociale medier er ansvarlige for at informere og indhente accept vedrørende cookies. Dette sker oftest, når man opretter en profil på det respektive sociale medie. Cookies genererer statistik over besøgendes adfærd til os og bliver brugt af de respektive sociale medier til at målrette indhold til dig. Skive Kommune indsamler ikke data om dig som enkeltperson på sociale medier. Vi har fravalgt at installere Facebook pixels på vores hjemmesider, som er et remaketing redskab Facebook stiller til rådighed.
På nuværende tidspunkt har vi desværre ikke været i stand til at få en databehandleraftale med Facebook, Instagram og LinkedIn, hvorfor vi ikke gøre det gennemsigtigt, hvilke oplysninger de indsamler om jer, når I besøger vores profiler. Når du færdes på vores sider på sociale medier, registrerer de din færd ved hjælp af cookies. Det betyder bl.a., at vi kan få en statistik over vores besøgende og opsætte annoncer målrettet bestemte målgrupper, ligesom Facebook bruger oplysningerne til at målrette indhold til dig.
Behandling af persondata
Så snart der er tale om billeder og video med genkendelige personer, er der tale om en behandling af persondata. Derfor vil Skive Kommune i nogle tilfælde behandle data om borgere i Skive Kommune. Det kan fx være billeder og video i forbindelse med arrangementer arrangeret af kommunen og lignende situationer som et led i myndighedsudøvelsen. Vi vurderer altid karakteren af vores billede- og videomateriale for at undgå følsomt persondata. Af samme grund sagsbehandler vi ikke på sociale medier, da konkrete sager ofte vil indeholde persondata.
Læs mere om, hvordan vi behandler data i Skive Kommune og hvilke rettigheder, du har i forhold til persondatabeskyttelse:
Hvordan kan jeg få fjernet billeder eller oplysninger om mig fra Skive Kommunes sociale medier?
Du har som borger ret til at gøre indsigelser mod behandling af dine personoplysninger. Du kan gøre indsigelse ved at kontakte Kommunikation på kommunikation@skivekommune.dk
Retningslinjer på sociale medier
Administration af Skive Kommunes sider
Skive Kommune har en officiel side på både Facebook-, Instagram-, og LinkedIn. Her får du nyheder, historier og servicebeskeder fra Skive Kommune. Du får besked om seneste nyt i kommunen i tekst, billeder og video, og vi vil gøre vores bedste for at svare dig på dine spørgsmål eller henvise dig til den rette.
Har du spørgsmål til Skive Kommunes sider på sociale medier, kan du sende en mail til kommunikation@skive.dk. Den primære overvågning af siderne foretages af Kommunikation. Det er dem, der sørger for, at den gode tone fastholdes på siden. Til at svare på henvendelser er bestemte medarbejdere fra kommunens forvaltninger blevet udvalgt. Det vil derfor være medarbejdere fra Teknik, Miljø & Udvikling, Kultur- og Familieforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der sidder klar til at besvare din henvendelse inden for kommunens åbningstid.
Når du færdes på vores sider på sociale medier, registrerer de din færd ved hjælp af cookies. Det betyder bl.a., at vi kan få en statistik over vores besøgende, ligesom Facebook bruger oplysningerne til at målrette indhold til dig.
Skive Kommune indsamler dog ingen data om dig som enkeltperson. Det kan du læse mere om i vores
privatlivspolitik for sociale medier
Regler for debat og tone
På vores sider på sociale medier kan du løbende komme i dialog med os eller andre brugere. Der er plads til både ris, ros og gode forslag, så længe opslag og kommentarer holdes i en god tone og kommer fra reelle brugere. Vi har opstillet følgende retningslinjer for at sikre den gode dialog på siden:
- Hold en god tone i dine opslag
- Opslag der er stødende og diskriminerende, samt opslag, der har kommerciel eller markedsføringsmæssig karakter er ikke velkomne
- Gentagende opslag med samme indhold eller om samme emne betragtes som spam og er ikke velkomne
- Opslag, der er nedladende eller truende overfor navngivne personer eller grupper, tolereres ikke. Trusler mod Skive Kommunes forvaltninger og medarbejdere vil desuden blive fjernet fra siden, og vi forbeholder os ret til at tage et PrintScreen af truslen og gemme den som evt. bevisførelse.
- Personer der gemmer sig bag falske/uægte profiler er ikke velkomne på Skive Kommunes sider.
- Opslag med personfølsomme oplysninger eller vedrørende personsager strider mod reglerne, og Skive Kommune forbeholder sig ret til at fjerne disse.
- Vi forbeholder os ret til at slette opslag og eventuelt udelukke brugere, der ikke overholder retningslinjerne. Vi vil så vidt muligt begrunde en sletning eller en udelukkelse i en meddelelse direkte til brugeren.
Vi sagsbehandler ikke på sociale medier. Får vi henvendelser, der kræver sagsbehandling, vil vi henvise til en relevant afdeling eller fagperson i Skive Kommune. Desuden fraråder vi, at du opslår personlige oplysninger eller personsager på Skive Kommunes sider.
Politik for svar
Når du stiller spørgsmål på vores sider på sociale medier, kan du forvente svar indenfor kommunens normale åbningstider. Vi svarer så hurtigt som muligt og altid indenfor 48 timer.
Skive Kommunes normale åbningstider:
Mandag-onsdag: 8:00-15:30
Torsdag: 8:00-17:00
Fredag: 8:00-14:00
Følg Skive Kommune på sociale medier
Følg Skive Kommune på Facebook. Her får du nyheder, historier og servicebeskeder fra Skive Kommune. Du får besked om seneste nyt i kommunen i tekst, billeder og video.
Følg siden SKIVE - RENT LIV på Facebook. Her udfoldes Skiveegnens brand RENT LIV gennem kampagner og RENT LIV-fortællinger.
Følg Skiveportalen på Facebook. Skiveportalen er en kultur- og begivenhedskalender, hvor du finder arrangementer, omtaler og kulturnyt fra hele Skiveegnen. Portalen er lavet i samarbejde med Skive Folkeblad under Mediehusene Midtjylland, samt event-appen Pindle
Følg Jobspot - Skive på Facebook og bliv opdateret med spændende jobopslag fra Skiveegnens virksomheder.
Virksomhedsservice - Jobcenter Skive
Følg Virksomhedsservice og Jobcenter Skive på Facebook. Her kan du læse om arrangementer og initiativer målrettet din virksomhed og dine medarbejdere.
Følg med i nyheder om Skive Jobfestival, som Jobcenter Skive afholder hvert år. Skive Jobfestival er målrettet virksomheders rekrutteringsbehov og sætter samtidig fokus på jobmulighederne på Skiveegnen.
Følg Energi Byen Skive på Facebook, hvor du løbende får nyheder, historier, information om kommende events og andre aktiviteter fra Energibyen Skive.
Følg Sundhedscenter Skive på Facebook. Her får du nyheder, historier og indblik i Sundhedscentrets arbejde i billeder og video.
Følg Klub 78xx på Facebook, hvis du er fraflyttet Skive Kommune for at studere eller arbejde i en større by og gerne vil holdes opdateret på din hjemegn og inviteres til spændende sociale og faglige arrangementer.
Liv og Udvikling i landdistrikterne i Skive Kommune
Følg Liv og Udvikling i landdistrikterne i Skive Kommune og få information og nyheder om og til landdistrikterne.
Følg Ungdomsskolen Skive, som har en lang række aktivitets- og undervisningstilbud til alle unge i Skive Kommune. Facebooksiden er et absolut must at følge for forældre og unge i alderen 13-18 år, for her får I mange gode informationer om Ungdomsskolens aktiviteter.
Følg med hos organisationen, som bl.a. favner de lokale besøgssteder Spøttrup Borg, Fur Museum, Glyngøre Kulturstation og Skive Museum. På Facebooksiden kan du følge med i, hvad der rører sig overordnet i museumsverdenen på Skiveegnen.
Bliv klogere på fiskeriet og den gamle stationsby Glyngøre.
Følg med hos museet, som ligger i hjertet af Skive by, og rummer kunst, nyere tids historie og arkæologi.
Følg Danmarks bedst bevarede middelalderborg på Facebook. Her kan du følge med i nye opdagelser om borgens historie, samt få nys om udstillinger, levendegørelse og events.
Fur Museum har en enestående samling af 55 millioner år gamle fossiler fra moleret på Fur. Museet fortæller også om Livet på Fur gennem de sidste 200 år. På Facebooksiden kan du følge med i nye opdagelser, events og udstillinger.
Skiv Musikskole tilbyder musikundervisning, og har desuden masser af aktiviteter og arrangementer året rundt, hvor alle er velkommen. Følg med på Facebook og få det hele med.
Skive Bibliotek laver et væld af arrangementer for børn og voksne: foredrag, workshops, krea, musik, børneteater og meget mere. Følg med på Facebook, hvor du udover events også får bl.a. boganmeldelser- og omtaler.
Drivhuset er Skives ungdomshus, hvor der i årets løb afholdes flere events, blandt andet koncerter. Følg med på Facebook og få det hele med.
Bliv opdateret på Skive Handicap Festival, som finder sted hvert år i Skive, og er for alle nysgerrige – men primært for gæster med handicap. Festivalen varer én dag, og er fyldt med god musik og hygge.
Følg Skive Kommune på LinkedIn. Her deler vi de gode historier fra Skiveegnen. Du får nyheder om projekter og udvikling, nye tiltag fra kommunen, og hvad der ellers rører på sig i det lokale erhvervsliv.
Følg Jobspot - Skive på LinkedIn og bliv opdateret med spændende jobopslag fra Skiveegnens virksomheder.
Virksomhedsservice - Jobcenter Skive
Følg Virksomhedsservice og Jobcenter Skive på LinkedIn. Her kan du læse om arrangementer og initiativer målrettet din virksomhed og dine medarbejdere.
Følg Energi Byen Skive på LinkedIn, hvor du løbende får nyheder, historier, information om kommende events og andre aktiviteter fra Energibyen Skive.
Følg med i nyheder om Skive Jobfestival, som Jobcenter Skive afholder hvert år. Skive Jobfestival er målrettet virksomheders rekrutteringsbehov og sætter samtidig fokus på jobmulighederne på Skiveegnen.
Følg Skive Kommune på Instagram. Her deler vi smukke billeder fra egnen - gerne dine, hvis du deler dem med os. Og så kan du følge med i byudvikling #bigblueskive.
Skive Bibliotek laver et væld af arrangementer for børn og voksne: foredrag, workshops, krea, musik, børneteater og meget mere. Følg med på Instagram hvor fordybelse, forundring, fantasi og indlevelse er i centrum.