Her kan du læse om matrikelkortet og hvilke uoverensstemmelser, der kan forekomme i forbindelse med disse.
Ejendomsmæssigt oversigtskort
Matrikelkortet er at betragte som et ejendomsmæssigt oversigtskort, der kun giver en oversigt over ejendomsgrænsernes omtrentlige - men ikke nøjagtige placering. På grund af det digitale matrikelkorts produktionsmetode, kan der være rigtigt store afvigelser fra den korrekte placering.
Hvis der opstår tvivl om et skels beliggenhed, er det digitale matrikelkort som sagt kun vejledende. Det er skellets alder, forholdene i marken samt evt. måleblade, der er juridisk gældende. Skive kommune ligger ikke inde med matrikulære målebladsoplysninger.
Det er kun privat praktiserende landinspektører, der kan fastlægge og udtale sig om skels korrekte placering.