I Rønbjerg ville man forskønne byen og modvirke tendensen til affolkning.
Hvad der mundede ud i en områdefornyelse, havde sin spæde start i 2008 med byens deltagelse i det kommunale projekt ”Attraktive landsbyer”. På baggrund heraf blev der i 2010 søgt om byfornyelsesmidler, hvorefter udarbejdelsen af programmet gik i gang.
Budgettet var oprindeligt på 9,7 mio. kr., men blev siden nedjusteret til 3,1 mio. kr. Udførelsen fandt sted i 2014-2017. Det største projektelement, aktivitetsområdet ”Den Røde Ring”, blev indviet i 2015.
Indsatsområder
Følgende projekter indgik i programmet for områdefornyelsen i Rønbjerg:
Byrum - Torve, pladser og opholdsarealer
Aktivitetsområde ved hallen. Her blev ”Den Røde Ring” etableret med legeredskaber, motionsbane og ny beplantning. Den gamle legeplads blev flyttet og ligger nu tæt på ”Den Røde Ring”.
Der blev indkøbt bænke til Kisumvej og Præstevejen.
Grøn forskønnelse af byen, blandt andet ved forsamlingshuset.
Trafikrum - Særlige trafikale foranstaltninger
Sti fra Kisumvej til Plantagevej/Rønbjergparken blev etableret.
Buslommen ved den tidligere Rønbjerg Skole, der nu er en del af Skive Museum, blev renoveret og moderniseret.
Gadebelysningen ud ad Kisumvej blev forbedret.
Der blev skiltet tydeligere til hallen, offentlige toiletter og ”Den Røde Ring”.