Tilsyn og brugerbetaling
Der er i Skive Kommune ca. 1000 registrerede virksomheder og ca. 1300 erhvervsmæssige husdyrbrug. Teknisk forvaltning har pligt til at føre tilsyn med en del af disse virksomheder og landbrug.

 

Populært sagt føres der tilsyn med virksomhedernes og landbrugenes udledninger til luft, vand og jord. Tilsynsarbejdet tager udgangspunkt i "Lov om miljøbeskyttelse".

  • Listevirksomheder skal min. have tilsyn hvert 3. år. Listevirksomheder er virksomheder, der skal have en miljøgodkendelse.
  • Branchevirksomheder skal min. have tilsyn hvert 4. år. Branchevirksomheder er f.eks. autoværksteder og renserier.
  • Landbrug med husdyrhold over 75 DE skal have tilsyn mindst hvert 3. år.
  • Øvrige landbrug med husdyrhold mindst hvert 6. år.
  • Landbrug med pelsdyrhold under 75 DE skal have tilsyn mindst hvert 4. år.

 

Tilsynet er en kontrol af, at virksomheden og landbruget har de fornødne tilladelser og godkendelser og at de overholder disse. Desuden kontrolleres øvrig lovgivning på miljøbeskyttelsesområdet.

Der kan ved henvendelser og evt. klager føres yderligere tilsyn.

Tilsynsberetning
Kommunen skal hvert år senest 1. april indsende en beretning til Miljøstyrelsen om det foregående års miljøgodkendelser og miljøtilsyn. Beretningen skal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering af og bemærkninger til miljøtilsynet og skal bl.a. indeholde bemærkninger om ressourceforbruget til tilsyn og godkendelser, antal tilsyn og samlede tilsyn, samt opkrævet brugerbetaling. 

Kommunerne skal senest 1. april også selv offentliggøre tilsynsberetningen for den pågældende kommune. Du kan se miljøtilsynsberetninger for 2013, hvis du klikker i boksen nederst på siden.

 

Tilsynsplan 2013
Klik her for at læse tilsynsplan 2013

 

Brugerbetaling
Der skal opkræves brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven. Dette gælder for godkendelser og tilsyn med såvel landbrug som virksomheder. 

Skive Kommune opkræver hvert år i november måned brugerbetaling fra de virksomheder og husdyrbrug m.v., hvor der i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i det indeværende år er udført brugerbetalingspligtige opgaver.

Miljøministeriet fastsætter årligt timetaksten. Se den gældende takst her.

Timetaksten

Se timetaksten her

Timetaksten

 

Følgende medregnes i brugerbetaling:
Aktiviteter efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (miljøgodkendelse og andre opgaver) og kapitel 9 (tilsyn). Aktiviteter efter husdyrgodkendelseslovens kapitel 3 (godkendelser), kapitel 4 (påbud, forbud og revurderinger) og kapitel 5 (tilsyn).

 

Aktiviteter, der er knyttet direkte til den enkelte virksomhed. Det gælder både aktiviteter ude på virksomheden og ved skrivebordet eller andetsteds, f.eks. møde hos ekstern konsulent. 

 

Miljøgodkendelse: 

  • Sagsbehandling af godkendelsesansøgningen
  • Møder og tilsyn, vejledning, prøveudtagning, måling, beregninger samt afgørelse i forbindelse med godkendelsen
  • Revurdering af godkendelser
  • Behandling af sager om påbud/forbud efter § 41 eller § 42 i miljøbeskyttelsesloven samt § 42 eller § 43 i husdyrgodkendelsesloven

Tilsyn:

  • Forberedelse af tilsyn
  • Aktivt tilsyn med spildevand, støj, luft, lugt, affald, farligt affald og naturforhold
  • Kontrol af vilkår i miljøgodkendelser og spildevandstilladelser
  • Prøvetagning, analyser, målinger
  • Udfærdigelse af beregninger
  • Vejledning om krav, der skal overholdes
  • Dialog om regulerbare miljøforhold
  • Opfølgning af tilsyn
  • Udfærdigelse af tilsynsrapport
  • Håndhævelse (henstilling, indskærpelse, påbud og forbud) samt politianmeldelse
  • Tilsyn og sagsbehandling med klagesager, der kan medføre påbud efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven eller § 42 i husdyrgodkendelsesloven
  • Udtalelse om virksomhedens grønne regnskab, herunder også frivillige grønne regnskaber
  • Kategorisering af virksomheden

 

Følgende medregnes ikke i brugerbetaling:
Aktiviteter efter andre dele af miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven eller efter andre love.

Generel planlægning af tilsynsarbejdet eller fastlæggelse af en generel praksis.

Generel vidensopbygning og efteruddannelse om miljøforhold, også selvom viden skal benyttes på en konkret virksomhed.

 

 

Publiceret 13-05-2016