Hvornår skal man have en ny spildevandstilladelse

Er der ændrede forhold omkring et eksisterende spildevandsanlæg – hvis f. eks anlægget flyttes eller omlægges - så er det nødvendigt med en ny spildevandstilladelse. Det samme gælder, hvis mængden eller sammensætningen af spildevandet ændres.

Hvorvidt en ændring kræver en fornyet spildevandstilladelse, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Kommunen afgør, om det er nødvendigt med en fornyet spildevandstilladelse. Ved en vurdering ses der på, hvilke ændringer der foretages, f.eks. om et anlæg kun repareres eller større dele udskiftes såsom bundfældningstank, eller om antallet af beboere forøges væsentligt, så det eksisterende anlæg ikke er tilstrækkeligt stort.

Publiceret 19-10-2016