1. Hvad er USP-projekterne?
USP står for Udvikling og Strategisk Planlægning, hvilket er navnet på den afdeling i Skive Kommune, som har stået for arbejdet med landdistriktsudvikling. Klik her og læs mere om USP-afdelingen

Afdelingen har i tæt samarbejde med frivillige borgere fra lokalområderne arbejdet med en lang række udviklingsprojekter. 90 af projekterne var økonomisk styret af kommunen. Andre projekter var drevet af eksterne frivillige, med økonomisk og/eller procesmæssig støtte fra kommunen.

 

2. Hvor meget har Landsbypuljen støttet med?
Et vigtigt led i arbejdet med landdistriktsudvikling har været den kommunale medfinansiering fra Skive Kommunes Landsbypulje.

Landsbypuljen har i perioden 2007-2013 bevilliget ca. 22 mio. kroner til lokale udviklingsprojekter. De 22 mio. kroner fordeler sig således: 

  • 3,8 mio. kroner er gået til hal-projekter

  • 18,2 mio. kroner er gået til øvrige projekter

 

3. Hvad er der kommet ud af Landsbypuljens midler?
De 22 mio. kroner fra Landsbypuljen skal forstås som en investering. Som tommelfingerregel blev der arbejdet efter at opnå en gennemsnitlig gearing af Landsbypuljens midler i forholdet 1 til 4.

I de budgetter, som ansøgerne til Landsbypuljen har indsendt, er udviklingsprojekternes samlede værdi anslået til omkring 200 mio. kroner. Det yderst vanskeligt præcist at fastsætte værdien af udviklingsprojekterne ud fra det tilgængelige materiale, da kun nogle af disse projekter var økonomisk styret af kommunen, mens mange projekter var eksterne projekter drevet af frivillige. Sidstnævnte optræder ikke i kommunens økonomisystemer, og værdien kan være større eller mindre.

Bevillingerne fra Landbypuljen har ofte været anvendt som afsæt for at kunne søge ekstern finansiering fra bl.a. statslige styrelser, LAG-midler og andre EU-midler, fonde og sponsorater. Derudover kommer alle de frivilliges arbejde, der jo også udgør en stor værdi, og kun nogle gange værdisættes i projekter.

Klik her og se listen over projekter, som har fået bevilliget støtte fra Landsbypuljen

Man kan dog sige, at udover projekterne, der har fået bevilget støtte fra Landsbypuljen midler, er der fx indhentet statslige nedrivningsmidler, bevilget eksterne midler til områdefornyelsesprojekter i flere landsbyer og bevilget støtte fra Grøn Ordning til en række forskellige projekter på egnen.

 

4. Hvad er indeholdt i de 200 mio. kroner?
De 200 mio. kroner er det samlede projektbudget, dvs. den samlede forventede værdi af projekter, som har fået støtte fra Landsbypuljen i perioden 2007-2013.

De 200 mio. kroner indeholder altså ekstern finansiering, men også intern finansiering, fx fra Landsbypuljen, RENT LIV puljen, tilskud til haller. Desuden indgår i visse tilfælde frivillig arbejdskraft, der er værdisat som en del af egenfinansieringen af et projekt.

De 200 mio. kroner kan opdeles i to overordnede kategorier: hal-projekter og øvrige projekter. 

  • De ca. 131 mio. kroner er til hal-projekter (Multihal i Oddense, Søby-Højslev Hallen, Pulsen i Balling, Salling Hallen, Spøttrup Kulturhal, Sport- og Event Center Jebjerg og Fursund Hallen)

  • De resterende ca. 69 mio. kroner er til øvrige projekter i Skive kommune.

Der er også arbejdet med at skaffe eksterne midler til vores egn efter 2013, bl.a. har Skive Kommune fået bevilget midler til Flynder Sø-projektet.

Udover de projekter, der har fået bevilget støtte fra Landsbypuljens midler, er der i de sidste fem år fx indhentet statslige nedrivningsmidler (10,2 mio . kr.) hjemtaget eksterne midler til områdefornyelsesprojekter i landdistrikterne (4,25 mio. kr.) og bevilget støtte fra Grøn Ordning til en række forskellige projekter på egnen (3,4 mio. kr.) fra Teknisk Forvaltning og udviklingsområdet.

 

5. Hvad er pengene til USP-projekterne brugt til?
Pengene er brugt til at skabe udvikling i landdistrikterne i Skive Kommune.

Kommunen har gennemgået de 90 USP-projekter for at skabe et overblik over projekternes økonomiske og administrative forhold.
Du kan se gennemgangen af USP-projekterne, når du klikker her

 

6. Hvor mange millioner har merforbruget været i USP-projekterne?
Der er tale om et potentielt merforbrug på i alt 20 mio. kroner på USP-projekterne.

10,2 mio. kroner er afskrevet som et tab i regnskabsåret 2014. Omkring 5 mio. kroner heraf er brugt, fordi projekterne blev dyrere end budgetteret, mens 5 mio. kroner skyldes manglende indtægter fra ekstern finansiering.

Skive Kommune arbejder fortsat på at hente 8,9 mio. kroner hjem i ekstern finansiering. Der er en risiko for, at dette ikke lykkes.

Desuden arbejder kommunen videre med en række andre projekter. Siden november 2014 er der hentet 1,8 mio. kroner hjem i ekstern finansiering, samt en a-conto udbetaling på 3,5 mio. kroner vedrørende §17-midler.

  

7. Hvordan er merforbruget i USP-projekterne opstået?
Undersøgelsen af USP-projekterne konkluderer tre årsager til, at der opstod et merforbrug i projekterne: 

  • Projekter blev igangsat inden den samlede eksterne finansiering var på plads, og den budgetterede eksterne finansiering udeblev. 

  • Det var kutyme at iværksætte USP-projekter ud fra en forventning om, at udgifterne kunne finansieres ved eksterne midler, men i flere projekter indgik indtægterne ikke som forventet. Ligeledes var der uklare procedurer for, hvornår projekter blev igangsat administrativt, og hvornår de blev igangsat med politisk godkendelse og bevilling. 

  • Projekter manglede tilstrækkelig økonomisk styring med deraf følgende merforbrug.

 

8. Igangsætter kommunen projekter uden at have finansieringen på plads?
Det er ikke kommunens normale procedure at sætte projekter i gang, før finansieringen er på plads.

Skive Kommune anvender to bevillingsprincipper, netto og brutto. Begge dele er lovligt.
Klik her og læs BDO’s defintion på brutto og nettobevillingsprincipperne, pkt. 5.1.2.

I USP-projekterne har nettobevillingsprincippet været anvendt. Men den forventede eksterne indtægt er i flere tilfælde udeblevet.

 

9. Kan en tilsvarende situation opstå?
Der er altid en vis risiko for, at ikke alle midler kommer hjem, når man arbejder med udviklingsprojekter med ekstern finansiering, fordi midlerne typisk først udbetales, når udviklingsprojektet er afsluttet.

På baggrund af USP-projekterne har Skive Kommune imidlertid strammet op på procedurerne for at undgå en gentagelse. Kommunen har således skærpet den økonomiske og administrative styring, som sikrer, at der er politisk bevilling i alle anlægsprojekter, og at projekter først igangsættes, når der er fuld finansiering.

 

10. Hvem har det øverste ansvar for USP-projekterne?
Borgmesteren har som øverste politiske leder i Skive Kommune påtaget sig ansvaret for USP-projekterne.

 

11. Ud over borgmesteren, er der så ingen, der skal tage ansvar for den manglende økonomiske styring?
For at sikre sammenhængen mellem økonomi og faglighed er vores økonomistyring placeret i fagforvaltningerne, og vi har en klar hierarkisk ansvarsfordeling med fagdirektørerne som øverst økonomisk ansvarlige i hver af forvaltningerne.

De, der har siddet med det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar er ikke længere ansat i Skive Kommune.

 

12. Hvorfor opdagede ingen, at der manglede tilstrækkelig økonomisk styring?
De fleste udviklingsprojekter gennemføres over flere år, og det er normalt, at indtægter først kommer ind, når projektet er afsluttet. Dermed er det også normalt, at der overføres underskud på disse anlægsprojekter mellem de enkelte regnskabsår.

USP-projekterne har gennem alle år i lighed med øvrige anlægsprojekter indgået i årsregnskabet. Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

13. Hvem vidste hvad og hvornår?
Allerede i 2012, da afdelingen for Udvikling og Strategisk Planlægning blev en del af Teknisk Forvaltning blev der afholdt interne møder, fordi der var opstået spørgsmål omkring den økonomiske styring af USP-projekterne.

I begyndelsen af 2013 påbegyndte Teknisk Forvaltning med assistance fra Økonomisk Sekretariat en udredning af de økonomiske forhold i USP-projekterne.

I oktober 2013 blev der, efter aftale med Økonomiudvalget, iværksat en egentlig intern undersøgelse af USP-projekterne, da det stod klart, at forholdene omkring projekterne var væsentlig mere komplekse end først antaget.

I undersøgelsen af projekterne, var der en løbende orientering til Økonomiudvalget, og arbejdet med den interne undersøgelse pågik helt frem til sagsfremlæggelsen i november 2014.

Med undersøgelsen har kommunen skabt et overblik over projekternes økonomiske og administrative forhold, men projekterne er ikke undersøgt på bilagsniveau.

 

14. Hvad var formålet med undersøgelsen af USP-sagerne?
I oktober 2013 iværksatte Skive Kommune en intern undersøgelse af USP-projekternes økonomiske og administrative forhold. Undersøgelsens formål var: 

  • At gennemgå projektporteføljen med henblik på at skabe overblik over projekternes status, herunder et særskilt fokus på bevillingsmæssige forhold. 

  • At sikre at projekterne i størst mulig udstrækning bliver gennemført under hensyn til de reelle økonomiske ressourcer i projekterne og de administrative ressourcer. 

  • At vurdere bevillings- og opfølgningspraksis på USP’s ansvarsområder og om praksis bør justeres. 

  • At der, hvis der er behov for justering, udarbejdes oplæg til nyt administrationsgrundlag, der sikrer en tættere og mere effektiv styring af området, men som ikke ødelægger kommunens muligheder for at generere eksterne midler med henblik på at skabe udvikling i Skive Kommune.

 

15. Hvad besluttede byrådet omkring økonomien i november 2014?
Den økonomiske og administrative gennemgang af USP-undersøgelsen blev i november 2014 fremlagt på byrådsmødet. Byrådet besluttede, at: 

  • Afslutte 45 projekter med et merforbrug på 10,2 mio. kr. 

  • arbejde videre med de øvrige projekter med det mål at mindske et merforbrug, som kan beløbe sig til 8,9 mio. kr.

16. Hvad besluttede byrådet omkring det administrative grundlag i november 2014?
Byrådet godkendte et nyt administrationsgrundlag med ændret praksis for arbejdet med landdistriktsprojekter, herunder en væsentlig strammere økonomisk styring.

Den strammere styring betyder fx, at det fremover vil være Økonomiudvalget og Byrådet, der har det bevillingsmæssige ansvar for Landsbypuljen. Landsbyudvalget er et særligt udvalg og kan udelukkende rådgive.

 

17. Skjuler kommunen oplysninger om USP-projekterne?
Skive Kommune ønsker fuld åbenhed i sagen om USP-projekterne. Kommunen deler gerne alle tilgængelige oplysninger med borgerne.

Centrale personer, som har arbejdet med udviklingssagerne, er dog ikke længere ansatte ved Skive Kommune. Det betyder, at detailviden er forsvundet.

 

18. Hvordan kan borgerne have tillid til kommunen?
Med undersøgelsen har Skive Kommune udredt de bevillingsmæssige og økonomiske forhold i de 90 sager. 

  • Under den interne undersøgelse af USP-projekterne har revisionen foretaget stikprøvekontrol på otte projekter, ligesom revisionen har foretaget en særskilt behandling af tre projekter:

    • Infrastruktur ved Spøttrup Hallen og Borgen.

    • Modelprojekt Selde (Fremtidens Landsby).

    • Puljen af paragraf 17-midler (Glyngøre og Spøttrup).

 Efterfølgende har Skive Kommune yderligere igangsat: 

  • En bilagskontrol i en række af projekterne på baggrund af oplysninger om dobbelt kørselsudbetaling. 

  • En sagsgennemgang vedr. kommunal bevilling til jordvarmeanlægget ved Spøttrup Kulturhal. 

  • En udredning af forholdene omkring Pulsen. 

  • Eftersyn af kommunens økonomistyring. 

Endvidere er der politisk enighed om at bede kommunernes øverste tilsynsmyndighed, Statsforvaltningen, om at vurdere Skive Kommunes håndtering af USP-projekterne.

 

19. Kan borgerne stole på, at kommunen har styr på økonomien?
Skive Kommune er normalt kendt for at have styr på økonomien. Kommunen er som alle andre kommuner underlagt en årlig revision, og der har aldrig haft bemærkninger på anlægsprojekter.

Skive Kommune erkender dog fuldt ud, at der har manglet tilstrækkelig økonomisk styring i USP-projekterne. Kommunen har derfor ændret administrationsgrundlaget og strammet styringen af projektøkonomien.

 

Publiceret 10-04-2015