Lokalplanen kan omfatte eksisterende områder, eller nye områder, der inddrages til byudvikling. Når der laves lokalplaner for nye byudviklingsområder, overføres arealerne normalt fra landzone til byzone. I landsbyer kan der udarbejdes "landzonelokalplan".

Lokalplanen er bindende for de ejendomme, der er omfattet af planen.

Lokalplanen fastlægger, hvordan et område skal anvendes, samt omfang og placering af bebyggelse, veje, friarealer m.m. Byrådet kan til enhver tid beslutte at udarbejde lokalplaner. I forbindelse med planer om større byggerier, anlægsarbejder og nedrivninger skal der udarbejdes lokalplaner. Det er dog Byrådet, der i den konkrete sag vurderer, om der er lokalplanpligt. Der kan klages over Byrådets vurdering.

Offentliggørelse
Når Byrådet har vedtaget et lokalplanforslag, skal forslaget offentliggøres. Fristen for at komme med indsigelse er otte uger. Når indsigelserne er vurderet, vedtages planen endeligt af Byrådet.

Lokalplaner der er i forslag kan ses ved at trykke på linket i boksen.

 

 

 

Lokalplanportal

Her kan du finde alle gældende lokalplaner i kommunen. Du kan også se hvilke lokalplaner, der er i forslag, og hvilke lokalplaner vi er i gang med at lave.

Lokalplanportal

Publiceret 24-01-2014