Byrådet har vedtaget Planstrategi 2019-2031, der er byrådets strategi for Skive Kommunes fysiske udvikling i de kommende år. Planstrategien udpeger konkrete indsatser samt de udviklingsspor som byrådet følger i de kommende år. Skive Byråd har som del af planstrategien også besluttet, at der skal foretages en fuld revision af den kommende kommuneplan.

Planstrategien sætter fokus på fire temaer:
• Bæredygtighed
• Bosætning
• Erhverv & Turisme
• Natur & Landskaber

 

Åbent hus om planstrategien 

Har du en mening om hvordan Skive Kommune skal udvikles? Kom og hør om planerne for udvikling af Skive Kommune de kommende år og giv dit besyv med.

Skive Kommune afholder tre åbent hus arrangementer, hvor der vil være mulighed for at blive klogere på kommunens nye udviklingsplan ’Planstrategi 2019’. Planen har udgangspunkt i den fysiske udvikling af kommunen og er bygget op om fire temaer:

  • Bæredygtighed
  • Bosætning
  • Erhverv og Turisme
  • Natur og Landskaber

Medarbejdere fra Skive Kommune står parate til at fortælle om de forskellige temaer og til at tage imod forslag og ideer til den nye kommuneplan fra borgerne.

De tre ’åbent-hus’ arrangementer afholdes i tidsrummet fra kl. 16.00-19.30 i henholdsvis:

  • Den Blå Diamant tirsdag den 12. marts
  • Hald Medborgerhus torsdag den 14. marts
  • Sport og Event Center Jebjerg tirsdag den 19. marts

Så kom forbi, snak, diskuter, spørg og giv dine ideer videre - Skive Kommune byder på en lille forfriskning

Publiceret 01-02-2019