Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet onsdag, den 5. juni, kan brevstemme hjemme.

Vælgere, der ønsker at brevstemme hjemme, skal anmode skriftligt herom til Byrådssekretariatet i Skive Kommune fra den 8. maj.

Blanketter til den skriftlige anmodning kan fås hos Skive Kommune, Borgerservice, Torvegade 10, 7800 Skive, tlf. 9915 5500. Borgerservice har åbent således:

Mandag-onsdag kl. 10.00 – 15.00

Torsdag kl. 10.00 – 17.00

Fredag kl. 10.00 - 12.00.

Blanketten kan også udskrives fra skive.dk/valg. Blanketten med anmodning om at stemme hjemme skal være Borgerservice i hænde senest mandag, den 27. maj kl. 12.00. 

De vælgere, der har anmodet om at stemme hjemme, vil få lejlighed til at afgive stemme til 2 stemmemodtagere.

De to tilforordnede kommer onsdag den 29. maj 2019 mellem kl. 9.00 og 13.00.

Der er også mulighed for at afgive stemme mandag den 20. maj 2019 mellem kl. 9.00 og 13.00, hvor de to tilforordnede modtager brevstemmer til Europa-Parlamentsvalget.

 

 

Byrådssekretariatet

bya@skivekommune.dk

Publiceret 07-05-2019