Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet søndag, den 26. maj, kan brevstemme hjemme.

Vælgere, der ønsker at brevstemme hjemme, skal anmode skriftligt herom til Byrådssekretariatet i Skive Kommune fra den 29. april.

Blanketter til den skriftlige anmodning kan fås hos Skive Kommune, Borgerservice, Torvegade 10, 7800 Skive, tlf. 9915 5500. Borgerservice har åbent således:

Mandag-onsdag kl. 10.00 – 15.00

Torsdag kl. 10.00 – 17.00

Fredag kl. 10.00 - 12.00.

Blanketten kan også udskrives fra skive.dk/valg fra d. 29. april. Blanketten med anmodning om at stemme hjemme skal være Borgerservice i hænde senest onsdag, den 15. maj kl. 12.00.  

De vælgere, der har anmodet om at stemme hjemme, vil få lejlighed til at afgive stemme til 2 stemmemodtagere. De to stemmemodtagere kommer mandag d. 20. maj 2019 mellem kl. 9.00 og kl. 13.00

 

Byrådssekretariatet

bya@skivekommune.dk

Publiceret 23-04-2019