Denne historie er en del af Skive Idrætssamvirkes fokus på håndbold, Flag for Håndbolden.
Hos Skive Idrætssamvirke sætter man i øjeblikket fokus på sporten og alle de positive historier, der udspringer fra hallerne og foreningslivet rundt om i lokalområdet.
-Håndbolden kan så meget, og er drevet af et kæmpestort fællesskab rundt om i klubberne. Vi vil gerne samle nogle af alle de gode fortællinger og sætte fokus på håndbolden som en kilde til glæde, bevægelse, fællesskab og samvær, fortæller koordinator for Skive Idrætssamvirke, Louise Lanng.
-Efter at have fulgt Danmarks håndboldherrer vinde VM vil vi gerne sætte fokus på alt det gode arbejde, der laves i foreningerne for det er det, vi alle sammen er rundet af, tilføjer hun.
På Skive Idrætssamvirkes Facebookside kan du følge med i og læse forskellige håndboldfortællinger.