Jobagent - 2018

Du kan oprette en jobagent, som automatisk sender en mail, når der er et ledigt job hos Skive Kommune, der matcher dine ønsker.

Jobagent
Familiesektionen søger snarest en socialrådgiver til et barselsvikariat

En af vores knalddygtige rådgivere går på barsel, så nu mangler vi en vikar.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, og frem til 15. november 2019. med mulighed for forlængelse.
I ”Undersøgelse og Indsats, handicap og unge” arbejder vi med familier med udsatte unge over 14, og med børn og unge fra 0-18 år med funktionsnedsættelser. ”Undersøgelse og Indsats, handicap og unge” er et team med 10 rådgivere, med en socialfaglig teamleder i spidsen. Den socialfaglige teamleder sikrer den faglige standard i den daglige drift og på teammøder, i overensstemmelse med Familiesektionens servicestandarder og værdigrundlag.

Stillingen er forankret i ungedelen af temaet, og dit arbejdsfelt vil overvejende være arbejdet med de udsatte unge. Teamet har et fælles fokus på overgange, og arbejder intenst med alle de samarbejdspartnere, der bidrager til at sikre gode overgange for vores unge borgere.

Familiesektionen består af tre teams, med hver sin socialfaglige teamleder, som dækker alle målgrupper frem til det fyldte 18/23 år, såvel i den tidlige forebyggende og opsporende indsats som i regulære anbringelser. Visionen er mere tid til faglighed, og at der i samarbejde med borgeren og samarbejdspartnere arbejdes mere procesorienteret. Samtidig bør indsatsen foregå ud fra pit-stop tankegangen, og med fokus på at tænke ned ad indsatsstigen, således at målet er størst mulig normalitet for barnet. Vi har fokus på en tæt relation til borgere og samarbejdspartnere, og du skal foretage hyppig opfølgning på udvalgte og relevante indsatser.

Vi kan tilbyde fokus på såvel metode som faglig udvikling, socialt og fagligt velfunderede teams, hvor forskellighed anses som en ressource. Derudover tilbyder vi intern og ekstern supervision,  kollegial faglig sparring og et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor vi vægter åbenhed, at hjælpe hinanden, en positiv tilgang og humor. Vi vægter højt at være en arbejdsplads, hvor alle kan trives og udvikle sig.

Vi ønsker en medarbejder som er en teamplayer, en dygtig formidler, har fokus på ressourcetænkning og netværksløsninger, og som ikke mindst er anerkendende i din samarbejdsform, og i stand til at arbejde selvstændigt.

I Skive Kommune arbejder vi med ICS og med DUBU som it-redskab.

Løn
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til socialfaglig teamleder Mette Bak Olesen på 99 15 67 98 eller til ungerådgiver Lone Wulff Laursen på 40 90 39 03. Du kan også læse mere på Skive Kommunes Hjemmeside.

Frist
Ansøgningsfrist 21. marts 2019. Ansættelsessamtaler afholdes 28. marts 2019.
 

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

Skive - det er RENT LIV
I Skive lever vi det aktive liv - ved fjorden, med de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. Vi kalder det RENT LIV.
Læs mere på www.skive.dk


Søg stillingen her (digital formular)

Tilbage til joblisten