Jobagent - 2018

Du kan oprette en jobagent, som automatisk sender en mail, når der er et ledigt job hos Skive Kommune, der matcher dine ønsker.

Jobagent
Familiesektionen søger snarest en familierådgiver i et et-årigt vikariat til at arbejde med børn 0-14 år

I ”Undersøgelse og Indsats, børn” arbejder vi med familier og børn indtil 14 år, og det er her vi mangler dig til at arbejde med undersøgelser og foranstaltning af indsatser.

”Undersøgelse og Indsats, børn” er et team med 9 socialrådgivere med en socialfaglig teamleder i spidsen. Den socialfaglige teamleder har ansvaret for at understøtte faglig kvalitet og fremdrift i den daglige drift og på teammøder i overensstemmelse med sektionens servicestandarder og værdigrundlag (se skive.dk).

I Familiesektionen er der 3 teams med hver sin socialfaglige teamleder. Vi dækker dermed alle målgrupper frem til det fyldte 18/23 år, såvel i den tidlige forebyggende og opsporende indsats som i faglige udredninger og indsatser, jf. servicelovens pgf. 52. Visionen er mere tid til faglighed, og at der i samarbejde med borgeren og samarbejdspartnere arbejdes procesorienteret. Samtidig bør indsatsen foregå ud fra pit-stoptankegangen og med fokus på at tænke ned ad indsatsstigen, således at målet er mest mulig normalitet for barnet. Vi har fokus på en tæt relation til borgere og samarbejdspartnere, og du skal foretage hyppig opfølgning på udvalgte og relevante indsatser.

Vi kan tilbyde fokus på såvel metode som faglig udvikling, socialt og fagligt velfunderede teams, hvor forskellighed anses som en ressource. Derudover tilbyder vi intern og ekstern supervision samt kollegial supervision, et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor vi vægter nysgerrighed, fællesskab, ansvarlighed og respektfuldhed. Vi lægger vægt på at være en arbejdsplads, hvor alle kan trives og udvikle sig.

I Skive Kommune arbejder vi ud fra ICS og med DUBU som it-understøttelse.

Vi ønsker os, at du er en teamplayer, en dygtig formidler, har fokus på ressourcetænkning, netværksløsninger og ikke mindst, at du er anerkendende i din samarbejdsform og kan arbejde selvstændigt.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse gerne fra 15. august 2019.

Nærmere oplysninger
kan fås ved henvendelse til sektionsleder Anne Trine Larsen, tlf. 22 28 86 79 eller til TR Birgitte Høj Sørensen, tlf. 21 60 92 96.

Ansættelsessamtaler holdes den 27. juni.

Ansøgningsfrist
20. juni 2019

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

Skive - det er RENT LIV
I Skive lever vi det aktive liv - ved fjorden, med de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. Vi kalder det RENT LIV.
Læs mere på www.skive.dk


Søg stillingen her (digital formular)

Tilbage til joblisten