Jobagent - 2018

Du kan oprette en jobagent, som automatisk sender en mail, når der er et ledigt job hos Skive Kommune, der matcher dine ønsker.

Jobagent

Brænder du for

  • at arbejde med tal og data, og har lyst til både at udvikle og analysere ledelsesinformation
  • at bygge bro mellem det politiske niveau og de dygtige medarbejdere i forreste led
  • at understøtte udviklingen af det kommunale psykiatri- og sundhedsområde

Og kan du:

  • koble ledelsesinformation med økonomistyring
  • være strategisk sparringspartner for direktør, fagchef og sektionsledere inden for psykiatri- og sundhedsområdet i Skive Kommune
  • klassiske konsulentopgaver som analyser, sagsfremstillinger, tovholderopgaver på arbejdsgrupper, puljeansøgninger m.m.

…. så har vi et spændende job til dig i Sekretariatet i Skive Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning.

Stillingen er placeret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ledelsessekretariat, hvor der ansat i alt 20 medarbejdere. Her betjener vi både arbejdsmarkedsområdet, socialområdet, sundhedsområdet og ældreområdet. Opgaverne i stillingen vil primært være i relation til psykiatri- og sundhedsområdet, og du vil derfor komme til at arbejde meget tæt sammen med sundhedschefen og kollegerne på psykiatri- og sundhedssområdet.

Sundhedsafdelingen omfatter psykiatri- og rusmiddelområdet, sundhedsfremme, forebyggelse og træning samt den kommunale tandpleje. Du skal have lyst til at indgå i opgaver på tværs af hele sundhedsområdet. En af de primære opgaver handler om arbejde med data, men du skal også have lyst og kvalifikationer i forhold til organisationsudvikling, samarbejde med ledergruppen, tværgående projekter og økonomistyring.

Vi ønsker os en konsulent, der

  • har en relevant akademisk uddannelse for eksempel cand.scient.adm., cand.scient.pol. eller cand.oecon.
  • har flair for både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • har erfaring og/eller interesse for udvikling og strategisk anvendelse af ledelsesinformation - og gerne erfaring med Opus-LIS som ledelsesinformationsværktøj
  • har analytiske evner og er vild med at ”nørde” med data
  • kan begå sig i en kompleks politisk styret organisation
  • kan arbejde selvstændigt, opsøgende og struktureret

Vi kan tilbyde:

  • Et afvekslende og selvstændigt job med dygtige og engagerede kolleger i en organisation, der er stor nok til, at vi på nogle områder kan går forrest, men samtidig så lille, at der hverken er langt til politikere eller borgere.
  • Mulighed for at arbejde med - og sætte dit præg på - et spændende område i rivende udvikling. I tæt samarbejde med sundhedschefen og det samlede konsulentteam vil du blive en central aktør i forhold til planlægning, udvikling og styring af psykiatri- og sundhedsområdet i Skive Kommune.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. 

Løn- og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst og principperne om ny løn. 

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Sekretariatschef Kirsten V. Løgsted, tlf. 4181 8058 eller mail kvkl@skivekommune.dk. eller

Sundhedschef Trine Brøcker, tlf. 2585 0602 eller trbr@skivekommune.dk

Ansøgningsfrist den 1. november 2019 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. og 14. november 2019.



Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

Skive - det er RENT LIV
I Skive lever vi det aktive liv - ved fjorden, med de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. Vi kalder det RENT LIV.
Læs mere på www.skive.dk


Søg stillingen her (digital formular)

Tilbage til joblisten