Spring navigation over

Vi relancerer Skiveportalen

27-06-2019

Kom til fyraftensmøde og hør mere om den nye portal

Den 1. september 2019 lancerer Skive Kommune i samarbejde med Pindle og Skive Folkeblad en ny udgave af Skiveportalen: www.skiveportalen.dk.

Den nye portal vil fortsat fortælle om kultur- og fritidsarrangementer, men med et nyt design og bedre muligheder for at søge, finde og dele på sociale medier. Den nye portal vil desuden indeholde mere journalistisk indhold med bl.a. reportager, portrætter og interviews fra Skiveegnens kultur-og fritidsliv.

Ny digital kalender

På den nye portal kan arrangørerne fremover selv indtaste oplysninger om deres arrangementer i en digital arrangementskalender. Kalenderen kan filtreres efter alle kunstens regler, så Skiveportalens besøgende kan finde frem til lige præcis dé arrangementer, der interesserer dem mest.

Det vil dertil blive muligt for eksempelvis byportaler og foreningshjemmesider at få udtræk fra onlinekalenderen på deres egne hjemmesider - filtreret efter ønsker til bl.a. geografi, arrangementstype m.m.


Fyraftensmøder om den nye portal

Med ønsket om at give den nye Skiveportalen et godt afsæt, afholder vi to fyraftensmøder i august, hvor alle interesserede foreninger, kultur- og fritidsaktører m.m. inviteres til en introduktion til den nye Skiveportal.

Møderne afholdes hhv.:

  • Tirsdag den 20. august kl. 17-18.30 i Kulturcenter Limfjord

  • Onsdag den 21. august kl. 17-18.30 i Salling Hallerne, Roslev

Tilmeld dig senest den 15. august via:
skivefolkeblad.dk/contact/skiveportalen

tlf: